DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Politiet overvejer sprængning af oversvømmet norsk kraftværk

9. AUG 2023 15.01
Energi
Sikkerhed

Der er trængt vand ind i kraftværket ved Braskereidfoss i den norske kommune Våler. Det skriver norske medier. Det har ført til større skader. Op mod 15 huse er blevet evakueret i området, lyder det fra myndighederne ifølge nyhedsmediet VG.

Politiet er talstærkt til stede og samarbejder med Forsvarets bombegruppe for at få situationen under kontrol, skriver VG. Vandsluserne åbner sig ikke, som de skal. Vandet er dermed strømmet over dæmningen og ind i værket.

Ifølge VG overvejer myndighederne, om de skal sprænge dele af slusesystemet for at få vandet gennem dæmningen.Operatøren af værket er energivirksomheden Hafslund Eco. Kommunikationschef Ole Storm-Mathisen siger til VG, at situationen er "alvorlig".

- Målet er at lede vandet så kontrolleret som muligt over dæmningen. Politiet ser nu på forskellige tiltag for at kunne gøre det. Jeg ved, at både gravning og sprængning har været blandt tiltagene, siger han til VG.

Det er ifølge Hafslund Eco en netværksfejl, der førte til, at apparaterne holdt op med at virke tidligt onsdag morgen. Årsagen til fejlen er endnu uklar.


/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/politiet-overvejer-spraengning-af-oversvoemmet-norsk-kraftvaerk

GDPR