En 217 meter høj 9,5 MW Vestas-mølle skal, hvis det står til Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug, stå på Thyborøn Sydhavn. Vindmøllen vil blive Thyborøns sjette folkeejede vindmølle, men mere bemærkelsesværdigt vil møllen blive Danmarks største folkeejede vindmølle.
Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune har sat gang i arbejdet med godkendelsen af etableringen af en ny kommerciel og folkeejet vindmølle i Thyborøn og planerne har medvind i udvalget.
- Vi synes, det er et godt projekt, og der er god opbakning til det lokale ejerskab, udtaler Bent Graversen, der er næstformand i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune til Lemvig Folkebladet.
Hos projektleder hos Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug Jens Jørgen Birch, som også er foregangsmand for folkeejede møller i Nissum Bredning og en folkeejet Siemens Gamesa 7 MW vindmølle på Thyborøn Sydhavn, er der stor tro på projektet.
- Det er selvfølgelig et projektudkast, men det skal nok blive til noget. I Lemvig Kommune har vi masser af vind og vi ved, hvordan vi får en god forretning ud af at producere vindenergi, siger han til brancheorganisationen Wind Denmark.
Han oplyser videre, at der var stor interesse blandt borgerne for at købe folkeaktier i hidtil opførte vindmøller. Således var der købere til mere end 75.000 andele, da man opførte Siemens Gamesa-møllen, men kun 34.000 andele at komme efter. Derfor forventer Jens Jørgen Birch lignende interesse for den kommende Vestas-mølle.
Tror på at møllen står klar næste år
Næste skridt i planerne bliver, at Lemvig Kommune skal ændre lokalplanen og udarbejde en miljøvurdering. De skal indgå i en offentlig høring, før de kan godkendes og en eventuel byggetilladelse udstedes.
Ifølge Jens Jørgen Brinch blev den nuværende Siemens-mølle rejst uden nogen nævneværdige naboprotester. Han forventer, at det samme sker med Vestas-møllen, der vil blive placeret i længere afstand fra Thyborøn by end tilfældet er med Siemens-møllen.
- Hvis tilladelserne glider lige så let igennem som sidst, så er det muligt, at vi kan have en tilladelse sidst på året, så den nye Vestas-mølle kan snurre på Thyborøn Havn i det nye år, siger han.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.