DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Fjernvarme Fyn Fangst A/S, der, som navnet indikerer, vil indfange CO2 fra Fjernvarme Fyns anlæg. Er med stor sandsynlighed blandt de sidste otte bydere på den statslige CCS-pulje på 28,7 mia. kr. (Arkivfoto.)
Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Otte selskaber er fortsat i spil til CO2-milliardpulje - To er faldet fra

To selskaber har valgt ikke at søge da fristen for indledende bud til CCS-pujlen udløb i går. Energistyrelsen går nu i dialog med budgivere om endelige aftaler for lagring af CO2.
27. AUG 2025 15.22
Carbon Capture & Storage
Udbud
Økonomi

Tirsdag den 26. august udløb fristen for at afgive indledende bud til statens pulje på 28,7 mia. kr. til fangst og lagring af CO2. Otte selskaber har budt ind – to færre end de ti, der blev prækvalificeret i maj. Det oplyser Energistyrelsen i en meddelelse.

- CO2-fangst og -lagring er et vigtigt værktøj til at afhjælpe klimaudfordringerne og nå de danske klimamål. For hvert ton CO2, vi ikke udleder til atmosfæren, mindsker vi Danmarks klimapåvirkning. Perspektiverne er enorme, og derfor er det glædeligt, at der stadig er stor interesse for at deltage i udbuddet. Der er fortsat et stykke vej til, at der ligger endelige og bindende bud i postkassen, men i dag var endnu en milepæl på vejen dertil, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, der er vicedirektør i Energistyrelsen.

Energistyrelsen oplyser ikke nærmere om de indledende bud "af hensyn til den videre udbudsproces". Men med styrelsens udmelding om, at der er tale om otte bydere, kan det med to projekters tilkendegivelse om manglende videre deltagelse i udbuddet udledes, hvem der er tilbage.

Ørsted har tidligere meldt ud, at man trods prækvalifikationen droppede at søge puljens midler. Ifølge EnergiWatch har også Amager Ressourcecenter (Arc) og E.ON’s fælles projekt CopenCapture, som ville indfange op mod 400.000 ton CO2 årligt fra Amager Ressourcecenters anlæg og lagre CO2’en permanent i undergrunden, på E.ON’s foranledning droppet at søge midlerne. Den manglende ansøgning vækker ærgrelse hos Arc.

- Arcs samarbejde med Eon er desværre ophørt, da Eon har besluttet ikke at afgive et bud på statens CCS-pulje, udtaler Carsten Krogsgaard Thomsen, bestyrelsesformand for Arc Affaldsenergi A/S til EnergiWatch.

De otte tilbageværende selskaber må derfor formodes at være: AffaldPlus Affaldsenergi A/S, ARGO CCS A/S, Energnist CaptureCo A/S, Fjernvarme Fyn Fangst A/S, Gaia ProjectCo P/S (samarbejde mellem Copenhagen Infrastructure Partners og Vestforbrænding), HOFOR DSS SPV A/S, Kredsløb Holding A/S samt Aalborg Portland A/S.

De resterende otte bydere skal komme med deres endelige bud senest den 17. december 2025. Kontrakter forventes tildelt i april 2026. Støtten udbetales først, når det er dokumenteret, at CO2’en er lagret. Fangsten skal foregå i Danmark for at tælle med i det nationale klimaregnskab, mens selve lagringen kan finde sted både i og uden for landets grænser.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/otte-selskaber-er-fortsat-i-spil-til-co2-milliardpulje-to-er-faldet-fra

GDPR