2022 var en godt år for opstillingen af vindenergi i Europa. 15 GW ny vindenergi blev der sat op hovedsageligt onshore. Det oplyser Green Power Denmark i en meddelelse på baggrund af tal fra den europæiske brancheorganisation, WindEurope.
90 pct. af den nye vindkapacitet kom altså fra landvindmøller, hvor der der målt på kapacitet blev opsat 33 pct. mere sammenlignet med året før.
- 15 GW ny vind i 2022 er ikke så dårligt i betragtning af de udfordringer, som Europas vindindustri stod over for sidste år. Det er ikke nok for EU's energimål, men regeringerne ved, at disse kun kan nås, hvis de forenkler tilladelsesreglerne og -procedurerne – og der er nu tegn på fremskridt på dette område. Mindre opmuntrende er opbremsningen i investeringerne i nye vindmølleparker. Forvirring om reglerne på elmarkedet afskrækker investorer, siger WindEurope CEO Giles Dickson.
I Danmark er der dog knap så gode tendenser på vindfronten som i resten af EU. Her står der i dag landvind med en samlet kapacitet på 4,841 GW. Ifølge WindEuropes prognose vil det tal dog falde med 73 MW til 4,768 MW, når 2023 når sin ende, oplyser erhvervsorganisationen.
- Der er vindstille, når man kigger på prognosen for 2023. Udbygningen af vindmøller på land er ganske enkelt stagneret og faktisk nedadgående. Med en målsætning om at fordoble produktionen fra landvind inden 2030, har vi ikke råd til en opbremsning, siger Jacob Klivager Vestergaard, som er afdelingschef for land og marked i Green Power Denmark.
Behov for politisk velvilje
Selvom 2022 var et godt år for opstillingen af vindenergi, var det ikke et godt år for nye bestillinger. Ifølge WindEurope har høj inflation og politiske indgreb i elektricitet markedet ført til, at der i året første 11 måneder kun blev bestilt 12 GW ny europæisk vindkapacitet.
Det er ikke tilstrækkeligt, hvis EU skal nå sine 2030 målsætninger. Derfor mener Green Power Denmark, der er behov for politisk handling, for at sikre øget sikkerhed om de investeringsmæssige rammer for at udvikle nye projekter:
- Politiske hasteindgreb fra EU i elmarkedet uden føling med konsekvenserne kan være gift for udbygningen af sol og vind i Danmark og Europa. Det er ikke nu, at vi skal eksperimentere, men nu vi skal have spaden i jorden. Så lad os få fjernet de barrierer, der forhindrer flere vedvarende energiprojekter og stoppe med at lægge nye i vejen, afslutter Jacob Klivager Vestergaard.
De lande, som opførte mest ny vindkapacitet sidste år var Tyskland, Sverige, Finland, Spanien og Frankrig.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.