DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I juni nåede benzinprisen tæt på 20 kroner, men i dag betaler man kun omkring 14 kroner for den samme liter. (Arkivfoto).
Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Olieprisen dykker igen - benzinpris ligger omkring nytårsniveau

Olieprisen er faldet støt siden sommer, og nu koster benzin det samme, som det gjorde for et års tid siden.  
28. NOV 2022 9.28
Olie
Økonomi

Da krigen i Ukraine brød ud, blev det dyrere at være bilejer og fyre med olie. Men nu er oliepriserne igen tilbage på det niveau, hvor de lå i begyndelsen af året.

Mandag ligger den nordeuropæiske Brent-olie til en pris omkring 81 dollar, svarende til et fald på næsten tre procent i forhold til søndagens kurs.

Det er formentlig uroen og covid-19-nedlukningerne i Kina, der lige nu presser prisen ned, kombineret med forventningen om en kommende recession, der vil reducere efterspørgslen på olie over det meste af verden.

- Det er godt nyt for alle - også dem, der ikke kører i benzinbil. Energipriserne har været et betydende element i den inflation, vi har oplevet, og den effekt vil aftage betragteligt med de nuværende priser, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

Snartlig møde i Opec+-landene får indflydelse

Mens benzinpriserne en overgang i sommer lå tæt op ad 20 kroner for en liter, nærmer de sig nu 14 kroner. Om trenden varer ved, bliver vi blandt andet klogere på søndag. Her holder en række olieproducerende lande - den såkaldte Opec+-sammenslutning - møde i Wien.

På dagsordenen er som altid spørgsmålet om, hvorvidt man skal hæve eller sænke produktionen og dermed også udbuddet af olie på verdensmarkedet.

- Forventningen er, at der globalt set vil være en faldende efterspørgsel på olie den kommende tid.

- Det interessante er så, om Opec+-landene sænker udbuddet tilsvarende, eller om man vil reducere endnu mere i forventning om, at man kan holde hånden under prisen på den måde, siger Per Hansen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/olieprisen-dykker-igen-benzinpris-ligger-omkring-nytaarsniveau

GDPR