På Ørsteds generalforsamling mandag fik bestyrelsen sig en væsentlig lønforhøjelse på 23 pct., da aktionærerne godkendte forslaget. Det var bestyrelsen selv, der havde foreslået lønstigningen.
- Efter en gennemgang af vederlagsniveauet i sammenlignelige virksomheder foreslår bestyrelsen, at vederlaget til bestyrelsen for regnskabsåret 2021 forhøjes med 23 pct. i forhold til vederlaget for 2020, skrev bestyrelsen om vederlag hævelsen i indkaldelsen til generalforsamling.
- Vi var faldet ud af trit. Det vil sige, at vi lå meget lavt i forhold til den bestyrelseshonorering, der normalt finder sted i Danmark og i sammenlignelige virksomheder, og man har derfor ønsket at foreslå at bringe aflønningen op til omkring gennemsnittet af top 25-virksomhederne i Danmark, uddybede bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen ifølge Børsen på generalforsamlingen, der blev afholdt virtuelt.
Med vedtagelsen af forslaget vil Thomas Thune Andersen, fremover modtage 1,2 mio. kr. mod 977.280 kr. tidligere. Næstformand Lene Skole vil få 800.000 kr. mod 651.520 kr.
Alle øvrige bestyrelsesmedlemmer kan se frem til en forhøjelse af deres honorar på knap 75.000 kr., og vil således modtage 400.000 kr.
Nye medlemmer i Bestyrelsen
Aktionærerne valgte heller ikke overraskende at godkende de siddende bestyrelsesmedlemmers anmodning om genvalg.
Således blev Thomas Thune Andersen genvalgt som formand for bestyrelsen, Lene Skole som næstformand for bestyrelsen og Lynda Armstrong, Jørgen Kildahl, Dieter Wemmer og Peter Korsholm som medlemmer af bestyrelsen.
Bestyrelsen havde også foreslået at indlemme Julia King, Baroness Brown of Cambridge, og Ørsted tidligere CEO Henrik Poulsen som nye bestyrelsesmedlemmer, hvilket også blev godkendt. Dermed nåede Henrik Poulsen blot to måneder uden officiel tilknytning til Ørsted.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.