Sammen med spanske Repsol har Ørsted sat sig et mål om at blive en førende udvikler inden for havvind i Spanien. Målet skal nås ved at kombinere Repsols ekspertise som en global leverandør af mange forskellige energiformer med Ørsteds erfaring inden for havvind.
- Vi ser virkelig frem til at samarbejde med Repsol om at udforske mulighederne inden for flydende havvind i Spanien og drive kommercialiseringen af denne teknologi, som vil kunne udbrede havvind yderligere, fordi flydende fundamenter muliggør installation længere fra kysten og på dybere vand, siger Martin Neubert, viceadministrerende direktør og kommerciel direktør for Ørsted.
Spanien har en målsætning om at installere tre GW flydende havvind inden 2030, og den spanske forsyningskæde er godt klædt på til at opskalere flydende havvind i kraft af årtiers erfaring med levering til Spaniens mange landvindmølleparker.
- Spanien har en af verdens største porteføljer af landvindmølleparker og solcelleanlæg, og ved udgangen af dette årti vil Spanien også producere grøn energi i stor skala fra flydende havvindmølleparker. Vi ser meget frem til at arbejde sammen med Repsol, siger Martin Neubert.
Også Repsol ser frem til samarbejdet med Ørsted om at bringe mere flydevind til Spanien.
- Med Ørsted, verdens førende virksomhed inden for havvind, som samarbejdspartner, styrker vi vores position inden for den fremtidige udvikling af flydende havvind – en teknologi som vi i forvejen har erfaring med takket være vores deltagelse i Windfloat Atlantic-projektet ud for Portugals kyst, siger João Costeira, Executive Director for Low Carbon Generation hos Repsol.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.