DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted træffer endelig investeringsbeslutning om New Yorks første havvindmøllepark

14. FEB 2022 11.11
Internationalt
Offshore

Ørsted og Eversources joint venture har truffet endelig investeringsbeslutning om havvindmølleparken South Fork Wind i New York. Projektet bliver New Yorks første havvindmøllepark. Med den endelige investeringsbeslutning forpligter virksomhederne sig til at bygge det 130 MW store havvindprojekt, skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Når havvindmølleparken står færdig ved udgangen af 2023, vil den kunne producere nok vedvarende energi til at forsyne 70.000 husstande med grøn strøm. Den vil dermed bidrage til, at delstaten New York kan indfri sine mål for grøn strøm, som er de mest ambitiøse i USA med et mål om ni GW havvind inden 2035. I januar modtog South Fork Wind den sidste tilladelse fra den amerikanske myndighed Bureau of Ocean Energy Management (BOEM), og dermed var projektet endeligt godkendt.   

- Jeg er meget glad for, at vi nu kan træffe vores første endelige investeringsbeslutning om et havvindprojekt i USA, gå forrest i omstillingen og bidrage til, at New York kan indfri sine ambitiøse mål for havvind. USA er et vigtigt vækstmarked for os, og med syv allerede tildelte amerikanske havvindprojekter med en samlet kapacitet på omkring fem GW, fører Ørsted an i udviklingen af en ny bæredygtig industri, der vil skabe arbejdspladser og fremme økonomisk udvikling langs USA's østkyst og i hele landet, siger Martin Neubert, der er kommerciel direktør og viceadministrerende direktør i Ørsted.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-traeffer-endelig-investeringsbeslutning-om-new-yorks-foerste-havvindmoellepark

GDPR