DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Stålfundamenter til Ørsteds havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3 i Tyskland
Ørsted

Ørsted sikrer sig plads forrest i køen til grønt stål fra stålgigant

Gennem en hensigtserklæring understøtter Ørsted Dillingers bestræbelser på at reducere CO2-udledningen i sin stålproduktion, og sikrer sig samtidig fortrinsret til at købe Dillingers lavemissionsgrovpladestål til sine havvindmøllefundamenter.
13. MAR 2024 10.30
Klima
Produktion

Stål er en af de store klimasynder i produktionen af vindmøller og dermed opstillingen af vindmølleparker. De udledninger vil Ørsted sænke gennem en styrkelse af sit samarbejde med Europas største producent af grovpladestål, Dillinger. 

De to parter har onsdag indgået en hensigtserklæring, hvori Ørsted forpligter sig til at understøtte Dillingers bestræbelser på at reducere CO2-udledningen i sin stålproduktion, oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

Med aftalen vil Ørsted få forkøbsret på det første batch af lavemissionsgrovpladestål fra Dillinger til sine havvindmøllefundamenter. Ift. de nuværende teknologiske produktionsmetoder forventes reduktionen af CO2-udledning fra produktionen at ligge på ca. 55-60 pct. sammenlignet med konventionel grovpladeproduktion.

- Langsigtede aftageraftaler som denne er afgørende for at reducere CO2-udledningen fra materialer som stål, da det kræver klare efterspørgselssignaler at drive investeringer i de teknologier, der er nødvendige for at nedbringe CO2-udledningen i produktionen. Vi er glade for at kunne hjælpe Dillinger med at udvikle produktionen af lavemissionsstål på sine anlæg i Europa ved at underskrive denne hensigtserklæring, siger Virginie Van de Cotte, som er chief procurement officer hos Ørsted.

Hensigtserklæringen fungerer inden for rammerne af en stor leveringsaftale mellem Dillinger og Ørsted, som blev indgået i 2022. Denne aftale giver Ørsted mulighed for fra og med i år at indkøbe store mængder stål. Ørsted forventer at kunne købe lavemissionsstål produceret på Dillingers produktionsanlæg i Dillingen i Tyskland fra 2027-2028.  

- Aftalen med Ørsted beviser, at stål, der er produceret i Tyskland, er relevant for, at vi lykkes med klima- og energiomstillingen, og at der er en fremtid for det. Med støtte fra den tyske regering investerer vi nu i omstillingen af vores produktionsanlæg for at kunne producere CO2-reduceret stål fra 2027 og frem, siger Stefan Rauber, administrerende direktør for Dillinger.

Fundamenterne står for 21 pct. af CO2-udledningen i løbet af en havvindmølleparks livscyklus og er dermed en af de største enkeltstående kilder til CO2-udledning. 

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-sikrer-sig-plads-forrest-i-koeen-til-groent-staal-fra-staalgigant

GDPR