Handelskrig og øget geopolitisk usikkerhed får OECD til at nedjustere skønnet for den globale bnp-vækst med 0,2 procentpoint i 2025 og 0,3 procentpoint i 2026. Det skriver den rådgivende økonomiske samarbejdsorganisation OECD i sin seneste prognose, som er blevet udgivet mandag formiddag.
Her lyder det, at organisationen nu venter en global vækst på 3,1 pct. i 2025 og 3,0 pct. i 2026.
- Der er indtruffet betydelige ændringer i handelspolitikker, der, hvis de bliver fastholdt, vil ramme global vækst og øge inflationen, skriver OECD i en opsummering af prognosen.
Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
I USA forventer OECD nu, at bnp-væksten aftager til 2,2 pct. i 2025 og 1,6 pct. i 2026. I euroområdet forventer organisationen, at økonomien vokser 1,0 pct. i 2025 og 1,2 procent i 2026. Samtidig venter OECD nu en højere inflation end tidligere forventet.
jel /ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.