
I et samarbejde mellem GreenLab Skive, DTU og AU med finansiering fra Villum Fonden har et nyt internationalt fellowship program set dagens lys i GreenLab Skive.
Det nye program strækker sig over to år, og har som formålet at understøtte tværfaglig forskning inden for samspillet mellem landbrugs- og energisektoren, hvor der er stort potentiale for udvikling af nye teknologier, udnyttelse af Power-to-X og produktion af grønne brændstoffer. Det skriver GreenLab i en pressemeddelelse.
Rammen for programmet er GreenLabs forskningsplatform, som er kendt for praksisnær og missionsdrevet forskning, der kobler de dygtigste forskere med ambitiøse grønne virksomheder. Her skal fire forskere dykke ned i, hvordan man bedst kombinerer landbrugssektorens ressourcer med energisektorens teknologiske muligheder.
De fire forskere, der sammen skal tegne profilen for det nye fellowship. Herald Wilson Ambrose, Alberto Alamia, Tao Jiang og Bilal Siddique Khan kommer fra vidt forskellige steder i verden og har universitetsgrader fra lande som Indien, Australien, Sverige, USA og Danmark. De arbejder alle sammen i spændfeltet mellem energi, kemi, miljø, økonomi og ressourcer, men fra hver sin vinkel.
- Vi fik 21 ansøgninger fra mange dele af verden og afholdt som noget nyt gruppeinterviews med udvalgte kandidater, før vi fandt frem til de endelige fire. Vi så meget på motivationen for at komme ud af laboratorierne og ind i en virkelighed, hvor man kan se den grønne omstilling ske lige uden for vinduerne. Og så var det meget vigtigt for os, at vi endte med en divers gruppe med stor faglig bredde og gode samarbejdsegenskaber, siger Ebbe Kruse Vestergaard, som er forskningsdirektør i GreenLab.
De fire forskere begynder arbejdet til april og forventes at arbejde fra GreenLab 2-3 gange om måneden. Resten af tiden er de på hhv. AU og DTU.
Fakta om de fire forskere
- Herald Wilson Ambrose: Postdoc, Department of Biological and Chemical Engineering, AU. PhD fra Indian Institute of Technology, Madras (India) og Curtin University (Australia).
- Alberto Alamia: Department of Mechanical and Production Engineering, AU. Ph.D. i Energy Technology fra Chalmers University
- Tao Jiang: Ph.D. Department of Environmental and Resource Engineering, DTU Sustain
- Bilal Siddique Khan: PhD, Department of Technology, Management and Economics – DTU Management og i samarbejde med Stanford University. Kandidatgrad i Energy from Smart Cities ved Katholieke Universiteit i Leuven og Det tekniske universitet i Stockholm (KTH)
Kilde: GreenLab
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.