I sig selv fylder de to CO₂-fangstanlæg, som Ørsted påbegynder byggeriet af mandag, ikke voldsomt meget i forhold til det samlede mål om at lagre 3,2 millioner ton CO₂ årligt i Danmark i 2029.

Men derfor skal man alligevel ikke undervurdere betydningen af anlæggene, der tilsammen forventes at få en kapacitet på 430.000 ton årligt. Det mener Lars Ottosen, der er professor og leder af Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

- Teknologierne omkring CO₂-fangst er ikke fuldt modnet endnu, og der er ikke ret mange steder, hvor man har skaleret det til betydelige mængder. Så det her projekt er en vigtig start i forhold til at øve sig på at gøre det, siger han.

Teknologi kan bruges mange steder i Danmark

Lars Ottosen peger netop på punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker som velegnede steder at foretage CO₂-fangst. Derfor arbejder man flere steder med lignende anlæg, men der er stadig en række udfordringer, der stå i vejen for CO₂-fangst i stor skala.

- Der skal også etableres en værdikæde, som kan transportere CO2, og som kan lagre den. Den infrastruktur skal først bygges, og derfor venter alle på, at der sker en form for koordineret planlægning, siger han.

De kommende statslige udbud i 2024 og 2025 betyder dog, at der forskes og investeres meget i at blive bedre.

- Prisen på de første ton bliver givetvis højere end prisen på de sidste. Det er en teknologi, der er i rivende udvikling og hele tiden forbedrer sig, siger Lars Ottosen.

Aalborg Portland har også taget hul på et projekt, hvor man indsamler noget af den CO2, der frigives ved cementproduktionen.

Forsyningsselskabet Kredsløb har også planer om et CO2-fangstanlæg i stor skala i Aarhus, ligesom der for nylig er indviet et demonstrationsanlæg på affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke i København.

/ritzau/

Nye Ørsted-anlæg kan bane vejen for de næste