DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nye aktører strømmer til markedet for systemydelser

Flere aktører end nogensinde før er prækvalificeret til at bidrage til balancen i elsystemet.
3. FEB 2025 14.01
Energi

Antallet af nye anlæg, der blev prækvalificeret til at levere systemydelser i 2024, er syv gange højere end i 2023. I alt blev 272 nye anlæg godkendt, mens 278 eksisterende anlæg fik fornyet deres godkendelse.

Traditionelt har kraftværker og varmeværker leveret systemydelser, men flere nye aktører som gartnerier, svømmehaller, ladeoperatører og skøjtehaller er nu på banen. Også større batterier og køleanlæg er begyndt at bidrage til elsystemets balance.

- I et grønt elsystem, hvor en stor del af produktionen vil komme fra vind og sol, er der behov for mange flere, der kan skrue op eller ned, så vi altid sikrer, at der er balance mellem produktion og forbrug. Derfor er jeg rigtig glad for at se, at mange flere end dem, som normalt har leveret systemydelser, kan se muligheder. Det er godt for dem, og det er godt for forsyningssikkerheden i Danmark, siger områdeleder i Fleksibilitet og Balancering Kia Marie Jerichou i en pressemeddelelse fra Energinet.

Ældre anlæg har desuden skullet påvise deres evne til at opfylde skærpede krav, hvilket har sikret deres fortsatte deltagelse i markedet. Samtidig er Danmark fra oktober 2024 blevet en del af det internationale marked PICASSO, hvor systemydelser kan handles på tværs af landegrænser.

Årsagen til den øgede interesse for at bidrage til balancen i elsystemet er flere. Først og fremmest har Danmarks elsystem med meget mere vind og sol og mangedobling af produktionen skaber større ubalancer. Derfor har Energinet udviklet balancemarkedet med en lang række ændringer, der skal gøre det mere attraktivt og som giver nogle grænseoverskridende muligheder og dermed større markeder. Samtidig har der, ligesom i resten af elmarkedet de senere år, været høje priser og store udsving og det har skabt større forretningsmuligheder og interesse.

I 2023 brugte Energinet 2,35 mia. kr. på systemydelser, hvor balancering indgår.
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/nye-aktoerer-stroemmer-til-markedet-for-systemydelser

GDPR