Ny teknologi kan omdanne overskydende CO₂ til mad

Vi lukker alt for meget CO₂ ud i atmosfæren, og mange forskere arbejder med at finde ud af, hvordan udledningen af CO₂ kan begrænses. 

Men hvad nu, hvis alt den CO₂ ikke er et affaldsprodukt? Hvad nu hvis vi kan forvandle den til en værdifuld ressource? Det er nogle af tankerne bag det projekt, som de to største fonde i verden - Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Foundation - har valgt at støtte med 200 mio. kr. Det oplyser Aarhus Universitet i en meddelelse.

Projektet bygger på et forskningsgennembrud, som Lars Angenent, der er professor i klima-bioteknologi ved University of Tübingen i Tyskland og professor på deltid på Aarhus Universitet, fik for nylig.

Det lykkedes ham at bygge en platform, som kan forvandle CO₂ fra biogas til proteiner, som vi mennesker kan spise. På sigt kan teknologien måske endda kobles på kraftværker og fabrikker, som udleder store mængder CO₂. I stedet for at CO₂’en, som i dag‚ ryger ud i atmosfæren, vil den blive omdannet til mad. Det er hvert fald tanken, forklarer Lars Angenent:

- I første omgang bygger vi en bioreaktor i Foulum lidt udenfor Viborg. Reaktoren tapper biogas direkte fra biogasanlægget derude. Det skal den så omdanne til spiseligt protein. Hvis det er lige så effektivt, som vi håber, vil vi forsøge at udnytte overskydende CO₂ andre steder fra - eksempelvis fra industrien, siger han.

Relativt simpel proces

Selvom processen kan lyde som ren science fiction, er det faktisk en ret simpel biokemisk proces forklarer forskeren bag idéen. 

- Det er egentlig bare naturlige processer, vi udnytter til at omdanne CO₂, til noget vi kan spise. Vi bruger forskellige mikroorganismer til at gøre arbejdet for os. Først nogle bakterier, der spiser CO₂’en og omdanner den til eddikesyre. Dernæst får vi gær til at omdanne eddiken til protein, siger Lars Angenent.

Hidtil har Lars Angenent kun testet sin bioreaktor af i laboratoriet - og her virker det glimrende. Men som det er med meget ny forskning, er spørgsmålet, om det kommer til at virke ude i virkeligheden. Og det er netop, hvad han skal undersøge i det nye projekt med de 200 mio. kr. i ryggen.

- Vi skal til at bygge en bioreaktor på 200 liter ved Foulum. Det er omtrent på størrelse med et badekar. I reaktoren skal vi undersøge, hvor effektiv processen er, når vi får den op i en lidt større skala. Og vi skal se, hvordan vi kan gøre det endnu mere effektivt, siger han.

Sideløbende med 200 liter-reaktoren skal der laves forsøg med at udnytte CO₂, der kommer andre steder fra end et biogasanlæg. Eksempelvis fra skorstene på kraftværker eller fabrikker.

Det forklarer Alfred Spormann, der er professor og leder af Novo Nordisk Foundation CO₂ Research Center (CORC) på Aarhus Universitet, som står bag det nye forskningsprojekt.

- I første omgang bruger vi biogas, men det er klart ambitionen, at vi skal udforske andre CO₂-kilder også. Det kan være fra cementproduktion, kraftværker eller fabrikker, som udleder store mængder CO₂, som vi i stedet kan indfange og omdanne til mad, siger han.

Kan stå klar om to år

Forskerne fra Aarhus Universitet skal i første omgang bygge og teste bioreaktorer til at omdanne biogas til spiseligt protein. Efter blot to år forventer man at have indsamlet nok viden til at bygge store protein-producerende fabrikker, vurderer Alfred Sporman.

- Vores forventning er, at vi har indsamlet tilstrækkelig viden til at designe og bygge et demonstrationsanlæg allerede om to år. Og det vil vi højst sandsynligt bygge her i Danmark, siger han.

Anlægget skal fungere som en slags add-on til en CO₂-udledende fabrik. Et system, der bliver koblet på fabrikkens eksisterende produktionslinje.

- Fordi anlæggene kan installeres i fabrikkernes nuværende systemer, vil det være muligt at bygge mange af dem ret hurtigt, når først vi har en prototype, der virker effektivt, siger Alfred Sporman.

amp