DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Skibstrafikken skal blive grønnere i fremtiden. Denne omstilling kræver kvalificeret arbejdskraft.
Martec

Ny skibsingeniøruddannelse skal skubbe på den grønne omstilling i fremtidens skibe

DTU og Martec er gået sammen om at styrke uddannelsen af fremtidige skibsingeniører.
2. AUG 2024 11.32
Transport
Uddannelse

Der er behov for en grønnere skibsbranche. Derfor går DTU og Martec nu sammen om at oprette en ny uddannelse som skibsingeniør med forventet studiestart i august 2025 i Frederikshavn og København. Målet er i fællesskab at styrke og udvikle Danmarks skibsingeniøruddannelse og imødekomme et stort behov fra den maritime branche om at sikre kvalificeret arbejdskraft, der kan være med til at omstille branchen i en grønnere retning. Det oplyser parterne i en meddelelse.

Ifølge adm. direktør Jenny Braat fra brancheforeningen Danske Maritime er der akut mangel på skibsingeniører til bl.a. design og produktion af fremtidens bæredygtige skibe, hvor også retrofit, automation og digitalisering er centralt.

Samtidig står branchen på tærsklen til en revolution inden for grøn teknologi. Det gør behovet for dygtige skibsingeniører endnu større, og derfor glæder Danske Maritime sig til, at uddannelsesmulighederne og optaget bliver styrket. Planen er, at det samlede optag på sigt skal være større end på de eksisterende uddannelser i dag. Pia Ankerstjerne, direktør i Martec, uddyber:

- Vi er nødt til at uddanne flere ingeniører inden for det maritime erhverv, for det er næsten umuligt at opdrive en skibsingeniør i dag. Vi tror, at et tæt samarbejde med både DTU og erhvervet vil styrke uddannelsen og tiltrække flere unge, også i den nordjyske region. Vi glæder os til samarbejdet.

Martec udbyder allerede en skibsingeniøruddannelse på professionsbachelorniveau, der blev søsat i august 2023 i tæt samarbejde med erhvervet, ligesom DTU til september 2024 har studiestart på en diplomingeniøruddannelse i Maritim Teknik. Den nye, fælles skibsingeniøruddannelse vil være en diplomingeniøruddannelse og dermed får de studerende også adgang til en kandidatoverbygning som civilingeniør.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/ny-skibsingenioeruddannelse-skal-skubbe-paa-den-groenne-omstilling-i-fremtidens-skibe

GDPR