
Den nye SVM-regering vil højne Danmarks klimaambitioner. Det siger kommende statsminister Mette Frederiksen (S) på en præsentation af regeringsgrundlaget onsdag. Allerede i 2045 skal Danmark være klimaneutral. Før var målet 2050. Desuden fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med 110 pct. inden 2050.
- Vi er nu mere ambitiøse, end vi har været tidligere, siger Mette Frederiksen.
Også en flyafgift skal indføres i Danmark, lyder det. Den skal være på gennemsnitlig 100 kr. Samtidig skal Danmark have en grøn indenrigsrute i 2025, og i 2030 skal hele indenrigsflyvningen være grøn.
Desuden er Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne enige om, at landbruget skal pålægges en CO2-afgift. Regeringen vil dog afvente en ekspertgruppes forslag til en model. Den må ikke koste arbejdspladser, lyder det.
- Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set, står der i regeringsgrundlaget.
De tre regeringspartier er også enige om, hvad der i valgkampen blev omtalt som en naturlov i Danmark.
- Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 procent af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 procent skal være strengt beskyttet natur, står der i regeringsgrundlaget.
Regeringen ønsker også at etablere 25.000 hektar ny skov i landet. Danmark skal også være hurtigere uafhængig af russisk gas ved blandt andet gennem hurtigere sagsbehandling for etablering af vedvarende energi.
ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.