DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Kattegat og Kriegers Flak II vil til sammen som minimum producere strøm til, hvad der svarer til mindst to millioner husstandes elforbrug.
Energistyrelsen

Ny offentlighedsfase for Kattegat og Kriegers Flak II sat i gang

Energistyrelsen igangsætter anden offentlighedsfase og åbner for kommentering af udkast til plan for Kattegat og Kriegers Flak II og den tilhørende miljørapport.
1. MAJ 2024 12.38
Demokrati
Natur
Offshore

Fra i dag og frem til 26. juni inviterer Energistyrelsen borgere, virksomheder, myndigheder og andre med interesse i de to kommende havvindmølleparker med tilhørende anlæg på land til at kommentere udkast til plan for Kattegat og Kriegers Flak II og den dertilhørende miljørapport og stille spørgsmål. Det oplyser styrelsen i en meddelelse.

Havvindmølleparkerne Kattegat og Kriegers Flak II er blandt de i alt seks store havvindmølleparker, som Energistyrelsen har sendt i udbud den 22. april 2024 med budfrist den 1. april 2025. 

Kattegat består af et areal på ca. 122 km2 i den danske Eksklusive Økonomiske Zone af Kattegat. Miljøvurderingen af planen for Kattegat belyser den mulige miljøpåvirkning af et antal havvindmøller svarende til mellem 1.000 og 2.460 MW i hele området. 

Kriegers Flak II er en smule større og består af et areal på ca. 173 km2 i den danske Eksklusive Økonomiske Zone af Østersøen.  Miljøvurderingen af planen for Kriegers Flak II belyser den mulige miljøpåvirkning af et antal havvindmøller svarende til mellem 1.000 og 3.450 MW i hele området.

I forbindelse med høringerne vil der i løbet af maj afholdes borgermøder på Sjælland og i Jylland. 

Kattegat og Kriegers Flak II vil til sammen som minimum producere strøm til, hvad der svarer til mindst to millioner husstandes elforbrug. Begge steder gives der mulighed for såkaldt overplanting, så der kan opstilles endnu mere havvind til eksempelvis produktion af Power-to-X.

Havvindmølleparkerne skal efter planen været i fuld drift senest i 2030. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/ny-offentlighedsfase-for-kattegat-og-kriegers-flak-ii-sat-i-gang

GDPR