Søren Nørgaard er udpeget som ny næstformand i Norlys a.m.b.a. ved selskabets repræsentantskabsmøde 24. april. Samtidig indtræder Louise Langbak Hansen fra Silkeborg i bestyrelsen. Det skriver Norlys.
Søren Nørgaard har været medlem af Norlys’ bestyrelse siden selskabets etablering i 2019 og har tidligere haft ledende stillinger i erhvervslivet. Han har også bestyrelsesposter hos blandt andre Brønderslev Forsyning og Nordjyllands Idrætshøjskole. Udskiftningen sker, da Christian Greve har valgt at trække sig som næstformand. Han fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem frem til 2027.
- Norlys er i disse år med til at muliggøre den grønne omstilling med udbygning af både el- og ladenet. Samtidig står koncernen midt i en afgørende integrations- og konsolideringsopgave særligt i teleforretningen. Jeg ser frem til i endnu højere grad at være med til at udvikle Norlys og sætte den fremtidige retning for koncernen til gavn for både andelshaverne og samfundet, siger Søren Nørgaard, der er adm. direktør i egen rådgivningsvirksomhed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.