DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Aarhus Havn har brug for mere plads, konkluderer ny rapport, der er bestilt af havnen selv. (arkivfoto.)
Aarhus Havn

Ny analyse viser stort behov for udvidelse af Aarhus Havn

I en netop offentliggjort analyse, som rådgivningsvirksomheden Rambøll har udarbejdet, konkluderes det, at der er stort behov for en udvidelse af Aarhus Havn. Analysen er bestilt af havnen selv.
15. SEP 2022 11.09
Havne

Der er stort debat om en mulig udvidelse af Aarhus Havn. Flere har stillet spørgsmålstegn ved om en udvidelse var nødvendig. For at komme den tvivl til livs har Aarhus Havn bedt Rambøll om at udarbejde en ny analyse af behovet for en udvidelse, og konklusionen fra Rambøll er klar: Der er et stort behov for udvidelse af Aarhus Havn, lyder det i en pressemeddelelse.

Rambøll har blandt andet analyseret den forventede udvikling i godsomsætning på Aarhus Havn under tre forskellige fremtidige vækstscenarier. Uanset om der er tale om et scenarie med lav, basis eller høj vækst, vil der være behov for en udvidelse af arealet på Aarhus Havn for at kunne håndtere godset i fremtiden.

- Den nye analyse understreger grundlæggende, at behovet for en udvidelse er stort. Analysen peger mange år fremad og tager højde for konjunkturerne. Det er et vigtigt bidrag, når vi diskuterer etablering af Yderhavnen, siger Thomas Haber Borch, der er CEO i Aarhus Havn, og fortsætter:

- Når vi kigger ud i verden, kan vi se, at andre konkurrerende havne forbereder sig på øgede godsmængder og er i gang med udvidelser. Hvis Aarhus Havn fortsat skal kunne være konkurrencedygtig samt kunne udbyde fremtidssikret og effektiv infrastruktur til Aarhus og hele Danmark, skal vi som havn og ansvarlig ledelse altid være lidt foran med kapaciteten.

Understøttelse af grøn om stilling kræver plads

Grønne brændstoffer på havnen er en forudsætning for søfartens grønne omstilling. Sådan lyder endnu en konklusion i den nye analyse fra Rambøll. Afviklingen af fossile brændstoffer i søfarten er en hel central del af den grønne omstilling. Men det kræver nye arealer, hvis Aarhus Havn skal kunne understøtte omstillingen.

- Flere af vores nuværende havnevirksomheder tester i øjeblikket grønne brændstoffer, og vi ved, at efterspørgslen vil stige markant de kommende år. Aarhus Havn har en helt unik mulighed for at gå forrest og drive den grønne omstilling fremad. Men det kræver mere plads til etablering af lager og anlæg til de grønne brændstoffer – og her er Yderhavnen helt afgørende, siger Thomas Haber Borch.

Analysen kan findes her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ny-analyse-viser-stort-behov-for-udvidelse-af-aarhus-havn

GDPR