
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der skal mindske risikoen for forsinkelser i projekter, der beskæftiger sig med fangst, transport og lagring af CO2. Tiltagene skal gøre myndighedsbehandlingen mere smidig og sikre, at kommende CCS-projekter kan realiseres uden unødige stop undervejs. Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Den nye aftale betyder blandt andet, at klager ikke længere automatisk får opsættende virkning. Det skal give større fremdrift, samtidig med at klageinstanser fortsat kan vælge at stoppe projekter midlertidigt, hvis der er tungtvejende grunde. Ændringerne gælder alene for CCS-projekter, og enhver med væsentlig og individuel retlig interesse i en sag vil fortsat kunne klage.
- Vi er nødt til at holde vores klimaredskaber skarpe. Det er det, vi nu gør ved fangst, transport og lagring af CO2 med et bredt flertal af Folketingets partier. Undersøgelsen af de forskellige lagringslokationer er i fuld gang, og flere projekter er ved at slå rod rundt omkring i Danmark, men vi er nødt til at sikre, at de ikke løber næsen mod en mur. Derfor sætter vi gang i nogle nye initiativer, så vi kan få proppet noget CO2 ned i undergrunden, siger Lars Aagaard (M), der er klima-, energi- og forsyningsminister.
Aftalen fastholder de overordnede klagestrukturer og retssikkerhedsprincipper, men indfører gebyrer for klager på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Derudover præciseres reglerne for ekspropriation i forbindelse med rørført CO2-transport.
Lovforslaget ventes fremsat i januar 2026 og træder i kraft 1. marts samme år.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.