DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nrgi og Sampension går sammen om stor solcellepark

Solcelleparken bliver 122 hektar stor og skal opføres sydøst for Kolind i Syddjurs Kommune.
24. JUN 2024 14.08
Solceller
Økonomi

Solceller er ikke kun godt for den grønne omstilling. Det kan også en god investering. Det tror de i hvert fald på i Nrgi og pensionselskabet Sampension, som via deres fælles selskab Nrgi Renewables investerer i et solcelleanlæg på 122 hektar sydøst for byen Kolind på Syddjurs vil inden længe se dagens lys. Lokalplanen for solcelleprojektet blev således godkendt af Syddjurs Kommune i slutningen af marts. Det oplyser Sampension i en pressemeddelelse

Den endelige investeringsbeslutning er netop taget på baggrund af en række tilsagn fra flere virksomheder, der er klar til at aftage en andel af den strøm, som den nye solcellepark er projekteret til at producere. Det kommende solcelleanlæg vil blive opført på et åbent landområde mellem Kolind og Nødager - et område, der i dag benyttes til landbrug.

- Vi ser frem til at opføre denne solcellepark, som med sin størrelse og produktionskapacitet er med til at markere, at solenergi spiller en væsentlig rolle i forhold til vores ambitioner om at accelerere den grønne omstilling,” lyder det fra Jakob Bundgaard, direktør i NRGi Renewables, som er ansvarlig for udviklingen og driften af vind- og solcelleprojekter i hele landet.

Den samlede investering fra NRGi og Sampension via NRGi Renewables i solcelleparken er på et større trecifret millionbeløb. Sampension udtrykker også stor glæde ved, at der nu er træffet endelig investeringsbeslutning for Kolind-solprojektet.

- Det er et stort fokusområde for Sampension at deltage aktivt i udviklingen af ny bæredygtig energi og på den måde bidrage positivt til den grønne omstilling. Samtidig er vi meget glade for vores samarbejde med NRGi-koncernen omkring NRGi Renewables, og vi ser et stort fremadrettet potentiale for at gennemføre yderligere projekter sammen til gavn for såvel øget bæredygtighed samt vores pensionskunders afkast, siger Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension.

Det estimeres, at solcelleanlægget vil producere ca. 132.000 MWh om året, svarende til det årlige strømforbrug i ca. 30.000 husstande, og at solcelleanlægget efter planen vil stå færdigt og være klar til drift i foråret 2025.

 

amp 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nrgi-og-sampension-gaar-sammen-om-stor-solcellepark

GDPR