DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i slutningen af januar sidste år. (Arkivfoto). - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Novonesis fastholder forventninger efter milliardomsætning

Novonesis leverer en organisk vækst i salget på 11 procent i første kvartal og fastholder forventninger.
8. MAJ 2025 9.04
Erhverv
Økonomi

Novonesis løfter omsætningen i selskabet i årets første kvartal til 1,077 mia. euro - svarende til omkring 8 mia. kr. Det betyder, at selskabet leverer en organisk vækst i salget på 11 pct. Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Derfor fastholder selskabet forventningerne til 2025 om en organisk salgsvækst på mellem 5 og 8 procent.  I samme periode sidste år lød omsætningen i enzymvirksomheden 853 millioner euro.

Novonesis er det samlede selskab efter fusionen af Chr. Hansen og Novozymes, der blev gennemført i slutningen af januar sidste år.

- Vi leverede en stærk vækst i salget og indtjeningen i det første kvartal, hvor alle fire salgsområder har en tocifret vækst, siger Ester Baiget, der er administrerende direktør i Novonesis, i en meddelelse.

Hun understreger, at væksten er drevet af innovative løsninger særligt på nye markeder.

- Vi fortsætter med at se en solid efterspørgsel på tværs af forretningen, og vores regionale tilstedeværelse og modstandsdygtige globale setup gør det muligt for os at svare med fleksibilitet i disse dynamiske tider, lyder det videre.

Novonesis producerer blandt andet ingredienser til rengøringsmidler og fødevarer som mælk, yoghurt og ost. Selskabet producerer også biobrændstof. Selskabet er til stede i mere end 45 lande med mere end 10.000 ansatte.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/novonesis-fastholder-forventninger-efter-milliardomsaetning

GDPR