
Danmark har ambitiøse klimamål. I 2030 skal de danske udledninger af CO2 reduceres med 70 pct. i forhold til år 1990. Ud fra de nuværende planer er fangst, transport og lagring af CO2 en forudsætning.
Men selvom Danmark allerede er godt i gang med at bygge, er det ukendt for mange, at man kan fange og lagre af CO2. Derfor er en lang række private og offentlige organisationer fra hele landet samt Novo Nordisk Fonden gået sammen med forskere og eksperter om at lave en hjemmeside om fangst og lagring af CO2. Den kan findes på www.co2idybden.dk og bygger på viden fra officielle kilder og myndigheder. Tanken bag hjemmesiden er, at den skal gøre danskerne klogere på fangst og lagring af CO2. Det oplyser Partnerskabet bag CO2 i dybden i en pressemeddelelse.
- Det er afgørende for at bremse klimaforandringerne, at vi tager CO2 ud af ligningen, hvor det er muligt. CO2-fangst og lagring er ikke en ny teknologi, men i løbet af de næste årtier vil det blive mere synligt. I Novo Nordisk Fonden er vi optaget af, at teknologi ikke kun skal være for forskere og fagfolk. Formidling af viden og fakta om de nye teknologier for at støtte den offentlige debat er en vigtig del af en demokratisk grøn omstilling. Vi kan ikke bremse klimaforandringerne og få færre vejrekstremer uden nye teknologier. Og her er oplysning og debat en forudsætning for, at vi kan tage teknologierne i brug på en måde, som gavner både klima og samfund bedst muligt, siger Claus Felby, Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, som er en af parterne bag den nye hjemmeside.
Hjemmesiden bygger på faktabaseret viden om, hvad fangst og lagring af CO2 er, og hvad teknologien betyder for det samfund, vi skal efterlade til fremtidens generationer. Med hjemmesiden tager virksomheder, forskere og eksperter et ansvar for at formidle den viden de har, så alle får gavn af den.
- Med hjemmesiden får vi alle sammen et sted, hvor vi kan få svar på spørgsmål om fangst og lagring af CO2, så vi får en forståelse for hvordan og hvorfor denne teknologi kan være en af brikkerne til at løse klimakrisen. Det gør os i stand til at snakke om teknologien og den grønne omstilling på et ordentligt og oplyst grundlag, siger Philip Loldrup Fosbøl, associate professor ved DTU Kemiteknik, Ph.D., som har deltaget i hjemmesidens ekspertgruppe.
Udover Novo Nordisk Fonden står Aalborg Portland, Amager Ressourcecenter, ARGO, Carbon Capture Cluster Copenhagen (C4), CarbonCuts, Equinor, Fidelis New Energy, Fjernvarme Fyn, Fortum, HOFOR, Kredsløb, Nordsøfonden, Novonesis, Port of Aalborg, Vestforbrænding, Wintershall dea og Ørsted bag www.co2idybden.dk.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.