DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Novo Nordisk Fonden giver 120 mio. kr. til forskning i kerneenergi

Midlerne skal støtte nye projekter på Aarhus Universitet og DTU, som har potentiale til at fremme forskningen i kerneenergi markant.
11. JUN 2024 10.21
Research & Development
Økonomi

På trods af et øget fokus på alternative energikilder udgør de tre traditionelle fossile brændsler – kul, naturgas og olie – stadig størstedelen af det globale energiforbrug og udgør tæt på 80% globalt og 60% i Danmark.

I erkendelse af hvor vigtigt det er at undlade at bruge fossile brændstoffer til energiproduktion, er der behov for en øget viden om andre måder at producere energi på en bæredygtig og kontinuerlig måde. Derfor har Novo Nordisk Fonden gennem sit 2024 Challenge Programme allokeret betydelige midler til to innovative forskningsprojekter, der har til formål at adressere væsentlige udfordringer inden for energiproduktion baseret på nukleare processer. Det oplyser fonden i en meddelelse.

- Formålet med Challenge-programmet er at være katalysator for nye forskningsområder, generere nye ideer og fremme forskning på vigtige områder. I betragtning af det presserende behov for bæredygtige energialternativer er det afgørende at opbygge en solid viden om fordele og ulemper ved energiproduktion baseret på nukleare processer, siger Lene Oddershede, Senior Vice President of Natural & Technical Sciences i Novo Nordisk Fonden.

Novo Nordisk Fonden har givet 60 mio. kr. til henholdsvis professor Anja-Verena Mudring fra Aarhus Universitet og professor Stefan Kragh Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Deres projekter blev udvalgt på baggrund af deres potentiale til markant at fremme forskning i kerneenergi og imødegå kritiske teknologiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Gentækning er teknologier

Professor Anja-Verena Mudring fra Aarhus Universitet har fået en bevilling på 60 mio. kr. til projektet "SMARTER – Salt Melts for Advanced Reactor Technology and Energy Research (Forskning i saltsmelter til avanceret reaktorteknologi og energi)." Dette initiativ har til formål at imødegå kritiske udfordringer med at udvikle en økonomisk, sikker, stabil og bæredygtig energiløsning.

Brugen af kerneenergi gentænkes i disse år, mens verden søger at opfylde de ambitiøse mål i Green Deal, trods bekymringer om reaktorulykker, atomaffald og våbenspredning. En lovende teknologi kaldet saltsmeltereaktoren (MSR) blev udviklet allerede i 1950'erne. MSR'er, der indeslutter kernebrændsel i smeltede salte, udgør et sikrere alternativ til de traditionelle atomreaktorer. Der er dog stadig betydelige udfordringer med at modne denne teknologi.

- Den kernereaktor, vi vil undersøge, adskiller sig markant fra de nuværende reaktorer. Vi ønsker at udvikle et system, hvor det nukleare materiale ikke kan bruges til at producere våben. Biprodukterne fra vores foreslåede reaktorer vil gøre ethvert våben ustabilt, siger Anja-Verena Mudring.

Professor Stefan Kragh Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) modtager 60 mio. kr. til sit projekt "Muliggørelse af kontinuerlig drift af fusionskraftværker". Denne forskning har til formål at bane vejen for kontinuerlig drift af fusionskraftværker ved at udvikle nye metoder til at drive plasmastrømme i reaktorer af tokamak-typen ved hjælp af elektromagnetiske bølger. Dette er afgørende for at opretholde de fusionsprocesser, der er nødvendige for en uafbrudt energiproduktion.

- Dette er den største bevilling, der nogensinde er givet til denne type forskning i Danmark. Det betyder, at vi virkelig kan opskalere og udfordre nogle af vores ideer og teste koncepter, som vi førhen kun kunne udforske i begrænset omfang. Denne bevilling giver os mulighed for at opbygge et økosystem i Danmark, der kan konkurrere på globalt plan og potentielt blive verdensførende på dette område, siger Stefan Kragh Nielsen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/novo-nordisk-fonden-giver-120-mio-kr-til-forskning-i-kerneenergi

GDPR