DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Øverste chef for Norges oliefond er Nicolai Tangen. Den norske oliefonds værdi er eksploderet de seneste år og runder nu godt 21.000 milliarder norske kroner. (Arkivfoto).
Ole Berg-Rusten/Ritzau Scanpix

Norsk oliefond er næsten 14.000 milliarder kroner værd

Rig norsk oliefond har især lavet milliardinvesteringer i techgiganterne Nvidia, Apple og Microsoft.
29. JAN 2026 9.05
Gas
Olie
Økonomi

Den norske oliefond havde ved udgangen af 2025 en værdi på godt 21.000 milliarder norske kroner - eller næsten 14.000 milliarder danske kroner. Til sammenligning var oliefonden for et år siden godt 19.700 milliarder norske kroner værd. Det viser tal for fondens investeringer, som er blevet offentliggjort onsdag, skriver det norske nyhedsbureau NTB og finansmediet E24.

Oliefonden har investeret massivt i teknologi-aktier. Den største investering er i computerchipvirksomheden Nvidia med i alt 574 milliarder norske kroner, skriver NTB. Oliefondens næststørste aktiepost er Apple på 497 milliarder norske kroner efterfulgt af Microsoft med 459 milliarder norske kroner. Den norske oliefond har også investeret massivt i virksomheder som Alphabet, Amazon, Meta og Tesla.

Oliefonden blev oprettet, efter at man fandt olie i Nordsøen. Fondens formål er at beskytte Norges økonomi mod udsving i olieindtægterne.

Den fungerer også som en finansiel reserve og langsigtet opsparing, så både nuværende og kommende generationer kan få glæde af landets olieindtægter. Det skriver fonden på sin hjemmeside.

Oliefonden har aktier i omkring 7200 selskaber verden over. Den er verdens største enkeltinvestor og ejer i dag knap 1,5 procent af alle aktier i verdens børsnoterede selskaber, står der på dens hjemmeside.

Ved årsskiftet ejede oliefonden aktier for over 15.000 milliarder norske kroner, skriver det norske finansmedie E24. Det svarer til 2,7 millioner norske kroner per indbygger i Norge.

Ifølge det norske finansmedie E24 tog det over 20 år for Norges oliefond at runde en værdi på 10.000 milliarder norske kroner. Men siden da er fondens værdi kun gået en vej. I 2019 rundede oliefonden både 9000 milliarder og 10.000 milliarder norske kroner for første gang.

/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/norsk-oliefond-er-naesten-14-000-milliarder-kroner-vaerd

GDPR