DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Visualisering af Norsea planlagte Energy Tower.
Norsea

NorSea vil samle energisektoren i nyt 'Energy Tower' i Esbjerg

I 2025 vil den norske offshorevirksomhed Norsea danske afdeling have Energy Tower klart til indflytning. Tårnet skal være på 21 etager og være et samlingssted for den vedvarende energisektors mest toneangivende virksomheder.
26. MAJ 2023 11.10
Energi
Plan & Byg

Man fristes til at sige, at Norsea Danmark har tårnhøje ambitioner. I hvert fald har virksomheden helt konkrete planer om at bygge et 21 etager højt og 9.000 kvm stort tårn på havnen i Esbjerg.

Projektet har fået navnet Energy Tower, da det er visionen, at tårnet skal være samlingssted for den vedvarende energisektors mest toneangivende virksomheder, hvor ammerne indbyder til samarbejde, videndeling og co-creation, oplyser Norsea i en pressemeddelelse.
 
- Vores klimaambitioner har brug for, at hele den grønne værdikæde samarbejder om innovation og nye gode løsninger, siger Jesper Høj-Hansen, adm. direktør i NorSea Danmark. Han forsætter:
 
- Vi vil bygge et tårn, der inviterer til nytænkning og dialog. Innovation handler om mødet med nye ideer og synsvinkler. Om at tænke højt sammen og i fællesskab finde nye måder at udvikle sig. Det er den ambition, Energy Tower taler ind i, siger han.

The Esbjerg Declaration satte planerne i gang

Ifølge Norsea er det bl.a. den politiske aftale The Esbjerg Declaration, der har været med til at sætte gang i tankerne om Energy Tower, som skal sikre rammer af "international standard, hvor kloge hoveder har lyst til at mødes."

- The Esbjerg Declaration understregede vigtigheden af, at vi er fælles om klimakrisen og fælles om at nå i mål. Energy Tower taler ind i det fællesskab, siger Jesper Høj-Hansen og uddyber:

- ”Vi er i gang med en historisk omstilling til et nyt energisystem, hvor sammenhæng, integration og sektorkobling er afgørende. Skal vi lykkes, så skal vi samarbejde langt mere, end vi gør nu

Energy Tower skal bygges i tilknytning til House of Offshore Innovation i Esbjerg. Det skal stå klar til indvielse i 2025.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/norsea-vil-samle-energisektoren-i-nyt-energy-tower-i-esbjerg

GDPR