DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Norlys Vækstpulje har blandt andet støttet virksomheden Reblade, der har udviklet en drone, der kan reparere vindmøllevinger.
Reblade

Norlys Vækstpulje støtter dronereparation af vindmøllevinger og 287 andre projekter

288 projekter fordelt over det meste af landet har netop fået samlet 19,7  mio. kr. i støtte fra Norlys Vækstpulje.
6. DEC 2023 15.55
Research & Development
Økonomi

Knap 20 mio. kr. er netop blevet fordelt af Norlys Vækstpulje til 288 projekter fordelt over det meste af landet. De mange støttekroner går til projekter, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid – både for den grønne omstilling og det lokale fællesskab. Det oplyser Norlys i en meddelelse

- Bæredygtighed og fællesskab er vigtige værdier for os i Norlys. Vi vil gerne støtte projekter, der gør en positiv forskel i verden, og vi er glade for, at vi i denne omgang har kunnet støtte så mange innovative projekter, der arbejder for de samme værdier, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys a.m.b.a.

Støttebeløbene spænder i denne omgang fra 2.822 kroner til en juletræsfest og helt op til 400.000 kroner til at etablere Danmarks største frivillige systue og kostumelager. Norlys Vækstpulje er primært til for de 800.000 andelshavere, men støtter også projekter uden for ejergeografien, hvis de fremmer den grønne omstilling i en bredere forstand.

Støtte til dronereparation af vindmøllevinger

I denne ombæring er der givet i alt 480.000 kroner til fire projekter uden for Norlys’ ejergeografi. Et af de projekter er startup-virksomheden Reblade, der ligger i Mørke på Djursland og som Norlys Vækstpulje har støttet med 96.375 kroner.

Virksomheden har udviklet en drone, der er udstyret med reparationsværktøjer og kameraer, der styres af kunstig intelligens. Dermed kan dronerne lande på vindmøllevingerne og udføre en fuldt automatiseret reparation af skaderne. Dronerne kan klare reparationen på bare nogle timer, hvor det i dag tager flere dage, og det betyder, at den tid, vindmøllerne står stille kan reduceres markant og deres levetid øges.

- Vi er glade for, at Norlys Vækstpulje støtter os på vores teknologiske udviklingsrejse. Med støtten kan vi for alvor skrue op for udvikling og produktion af vores droner, hvilket gør det muligt for os at både at komme op på flere vindmøllevinger og få finjusteret teknologien, men også at kunne præsentere vores teknologi på de internationale markeder, siger Frank Kjerstein, direktør i Reblade.

De sidste tre projekter, som Norlys Vækstpulje har støttet uden for ejergeografien er Videncenter for Digital Handel, Startup-virksomheden Textile Change og Iværksættervirksomheden Paint’R fra Valby.

Alle projekterne, der har fået stætte fra Norlys Vækstpulje kan ses ved at klikke her

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/norlys-vaekstpulje-stoetter-dronereparation-af-vindmoellevinger-og-287-andre-projekter

GDPR