Norlys Energi finder ny chef for kundeservice internt

KORT NYT14. MAR 2023 11.45

Jess B. Bech er netop tiltrådt som VP for Customer Services i Norlys’ energiforretning og bliver dermed ansvarlig for kundernes samlede oplevelse af energiselskabet. I hans nye rolle skal han blandt andet stå i spidsen for løbende at forbedre kundernes oplevelse og sikre understøttelse af digitale platforme. Det sker for eksempel i implementeringen af nye systemer til afregning og optimering af kundehåndteringen, oplyser Norlys i en meddelelse.

- Kunderne i Norlys skal opleve, at de får produkter, service og en kommunikation, der passer til deres behov. Det arbejde er vi allerede langt fremme med, og med de nye systemer, som skal bygges op over de kommende år, tager vi et endnu større skridt i den rigtige retning, siger Jess B. Bech.

Jess B. Bech kommer fra en stilling som Business partner i Norlys’ digitale forretning, hvor han har ledet arbejdet med at få implementeret ”Den Digitale Motor”, som er en ny it-platform for alle produkter og tjenester i Norlys’ digitale forretning. Han overtager stillingen som VP for Customer Services fra Ellen Trolle, som netop er blevet ny VP for Norlys’ ladestanderforretning.

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet