DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Norlys advarer: Vores navn misbruges i SMS-svindel

30. JAN 2025 9.06
Kriminalitet
Sikkerhed

Kriminelle forsøger i øjeblikket at narre danskere til at betale falske regninger ved at misbruge Norlys’ navn i sms’er. Energi- og telekoncernen opfordrer alle, der modtager beskederne, til at slette dem. Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

Flere danskere – både kunder og ikke-kunder – har de seneste dage modtaget falske sms’er. I beskederne står der, at modtageren har en udestående regning, og at Norlys lukker for strømmen, hvis ikke regningen betales. I sms’en er der desuden et link, som modtageren opfordres til at trykke på for at betale regningen. Men Norlys understreger, at der er tale om svindel, og opfordrer til ikke at klikke på linket.

- Vi er rigtig ærgerlige over, at vores navn og brand misbruges af udspekulerede kriminelle til at forsøge at svindle helt almindelige danskere. Skulle vores kunder faktisk have en ubetalt regning, sender vi dem faktisk en venlig påmindelse på sms. Vi beder dog blot kunden betale den regning, vi allerede har sendt, og ikke om at trykke på et link, siger direktør i Norlys’ energiforretning Mads Brøgger.

Norlys’ kundeservice har modtaget mange henvendelser fra kunder, der undrer sig over beskederne. De, der ved en fejl har trykket på linket, opfordrer Norlys til at kontakte politiet. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/norlys-advarer-vores-navn-misbruges-i-sms-svindel

GDPR