
2022 var et kaotisk og begivenhedsrigt år i verden og i særdeleshed i energibranchen, hvor en ny usikkerhed om energiforsyningen opstod som følge af Ruslands invasion af Ukraine og de deraf følgende internationale sanktioner mod Rusland.
Den usikre energisituation har ført til høje olie- og gaspriser. Den gennemsnitlige oliepris lød i 2022 på 717 kr. per tønde mod 446 kr. året før, mens gasprisen lød på 899 pr. MWh mod 313 kr. i 2021. Det gav en omsætning på 4,756 mia. kr., hvilket næsten er en fordobling ift. 2021, hvor omsætningen landede på 2,481.
De høje priser kan mærkes på Nordsøfondes indtæger, som derfor kunne sende 2,7 mia. kr. i statskassen, hvilket er det højeste bidrag i mange år. Det skete samtidig med, at fonden kan konstatere et overskud på cirka en mia. kr., fremgår det af fondens årsrapport.
Stabil produktion
Nordsøfondens produktion udgjorde i 2022 4,1 mio. tønder olie og 2,1 mio. MWh gas. Produktionen lå derved på niveau med 2021. Den uændrede olie- og gasproduktion skyldes fokus på produktionsoptimering samt to nye gasboringer på Halfdan feltet, som har modvirket det naturlige produktionsfald på felterne.
Produktionen lider stadig under, at Tyra-feltet endnu ikke er tilbage i drift. Det forventes at ske i vintersæsonen 2023/24.
- Den nuværende forsyningssituation i Europa øger vigtigheden af at sikre en stabil forsyning af olie og især gas til Danmark og Europa. Færdiggørelsen af Tyra II er en både enorm og kompleks opgave, og der arbejdes intenst ude på Nordsøen såvel som ved skrivebordene på land på at få det nye Tyra II i drift, siger Birgitta Jacobsen, der er CEO i Nordsøfonden, i en pressemeddelelse.
Potentiale i CO2-lagring
2022 blev også året, hvor Nordsøfonden fik et nyt forretningsområde. Således blev det vedtaget, at Nordsøfonden bliver forvalter for den danske stats licenser i CO2-lagring.
- Den danske undergrund rummer store muligheder for at lagre CO2 – både offshore, nearshore og onshore. Nordsøfonden har erfaringer og indsigt i den danske undergrund, som vi vil bruge til at udvikle og styrke Danmarks position inden for CO2-lagring, siger Birgitta Jacobsen.
Nordsøfonden deltager med 20 procent i de tre første lagringlicenser, som blev tildelt februar 2023. To af licenserne dækker områderne med de igangværende lagringsprojekter Bifrost og Greensand.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.