
Onsdag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en aftale, der giver styrkede rammevilkår for CCS i Danmark.
I aftalen er statens ejerandel i lagringslicenser også fremadrettet fastsat til 20 pct. Den ejerandel skal Nordsøfonden administrere. Nordsøfonden skal derfor deltage og varetage statens interesser i de kommende udbudsrunder på land og i kystnære områder.
Nordsøfonden er allerede deltager med 20 pct. i de tre eksisterende lagringslicenser i Nordsøen, som blev tildelt i begyndelsen af 2023, og det bringer glæde i Nordsøfonden, at den også skal administrere Danmarks medejerskab i fremtide licenser.
- Vi glæder os over, at Nordsøfondens ejerandel nu er fastsat for de kommende licensrunder, og at der derved er klarhed og transparens for licensansøgere. Vores formål er at skabe værdi for det danske samfund ved at udnytte undergrundens potentiale, og her er der netop et stort potentiale til CO2-lagring, fortæller Nordsøfondens direktør, Birgitta Jacobsen.
Aftalen slår fast, at CCS skal være et vigtigt redskab for at nå Danmarks klimamål om 110 pct. reduktion af CO2-udledning i 2050.
- Danmarks undergrund har plads til både dansk og udenlandsk fanget CO2. Vores centrale placering betyder samtidig, at vi kan blive en europæisk hub for lagring af CO2. Nordsøfonden vil gerne medvirke til at udvikle dette nye forretningsområde, som udover at bidrage til at nå klimamålene potentielt kan skabe jobs og blive en god forretning for det danske samfund, slutter Birgitta Jacobsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.