Der har været store udsving i energipriserne det seneste år, og det har fået mange til at kigge nærmere på, om er muligt at skrue ned for forbruget.
Sommerhusejerne i Gribskov Kommune og Halsnæs Kommune er ingen undtagelse, og faktisk er det lykkedes dem at skære hele 13 % af det samlede elforbrug i første halvår af 2023 sammenlignet med samme periode i 2022. Det svarer til næsten 12,5 mio. kWh, der er sparet, viser nye tal fra netselskabet Radius, der står for at levere strøm til området.
- Det er en betragtelig besparelse, som vi er vidner til hos sommerhusejerne, og der er ingen tegn på, at de giver slip på de gode vaner. Med til historien hører selvfølgelig, at vi har haft en forholdsvis mild vinter, hvilket har mindsket behovet for at bruge kilowatt-timer til opvarmning, men på den anden side har flere sommerhusejere blandt andet investeret i varmepumper og private ladestandere til elbilen, der er med til at trække de samlede forbrug op, siger Cäthe Bay-Smidt, som er chef i Cerius-Radius.
Største besparelse fra sommerhusejerne fandt sted i januar efterfulgt af juni, hvor forbruget blev beskåret med henholdsvis 20 og 16 oct. For Radius er forbrugernes besparelser medvirkende til, at netselskabet kan undgå unødvendige investeringer i forstærkning og udbygning af elnettet.
- I takt med den grønne omstilling og den øgede elektrificering er der ingen tvivl om, at det samlede elforbrug vil stige. Derfor er det vigtigt, at vi i netselskaberne bruger både vores tid og penge på at forstærke og udbygge elnettet, hvor behovet for ny kapacitet er størst. Det handler derfor i høj grad om at minimere spidsbelastninger i elnettet, siger Cäthe Bay-Smidt.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.