Igennem en længere periode har Hirtshals Havn bogstaveligt talt haft et lorteproblem. Massevis af måger har bosat sig på havnens bygningers 7.000 kvm tage. Det lyder måske ikke som det store problem, og det er mågerne som sådan ikke i sig selv. Det er derimod deres lort, hvis de altså efterlader det på tagene. Det ætser nemlig taget, som nu står til en udskiftning.
Havnen har hidtil forsøgt sig med både plastikræve, ugler og drager, men det har kun haft kortvarig effekt. Nu ser havnen dog ud til at have fundet en løsning på problemet i form af en laserkanon, som konstant sender varieret lys ud over tagene. Lyset fra laserkanon, som havnens medarbejdere har døbt Mågens, forvirrer mågernes syn, og derfor holder de sig væk, skriver TV2 Nord.
- Det stresser dem, så de har ikke lyst til at være i nærheden af Mågens, fortæller Palle Boelt Andersen, som er driftsleder på Hirtshals Havn. Han håber på, at effekten af laserkanonen vil være en langvarig løsning på havnens mågelortproblem.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.