NKT forventer snart at underskrive en kontrakt om levering af 230 kV AC højspændingskabler til det polske havvindmølleprojekt Baltic Power Offshore Wind Park, der med en kapacitet på op til 1,2 GW er Polens hidtil største havvindmøllepark. Det oplyser den danske kabelproducent i en meddelelse.
"Ordren er betinget af formel underskrift af kontrakten, som forventes i slutningen af juni og en efterfølgende endelig godkendelse til at påbegynde projektet," skriver NKT i meddelelsen
NKT forventer, at den endelige ordre vil have en værdi på mere end EUR 120 mio. (894 mio. kr.) og omfatte design, produktion og levering af ca. 130 km 230 kV højspændingskabler baseret på vekselstrømsteknologi (AC) til Baltic Power Offshore Wind Park. Højspændingskablerne vil blive produceret på NKT’s tyske fabrik i Köln, og det forventes, at havvindmølleparken sættes i drift i 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.