DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Niras styrker sine havvind kompetencer med opkøb af svensk rådgivningsfirma

Med opkøbet af AquaBiota styrker Niras sin position som miljørådgivningsvirksomhed og som vigtig aktør i arbejdet med at udbygge den globale havvindkraft.
19. AUG 2022 12.10
Klima
Offshore

Niras har købt den svenske miljørådgivningsvirksomhed AquaBiota. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

- AquaBiota har en stærk profil, når det gælder private investorer, hvilket supplerer vores portefølje af store rammeaftaler med offentlige kunder. At mange af AquaBiotas kunder er vigtige aktører i arbejdet med at udvikle bæredygtig energi, er helt i tråd med Niras' fokusområder og fremtidige strategi, siger Tomas Hjorth, Niras markedschef for Miljø i Sverige.

Med AquaBiota styrker Niras sin inden for VVM og tilladelsesprocesser i forhold til at bygge havvindmølleparker. Niras har arbejdet med at udvikle havvindmølleparker i mere end 20 år, først i Danmark, siden i Storbritannien og globalt. Tilsammen har Niras været involveret i projekter med en total kapacitet på over 50 GW.

Med AquaBiota tæller Niras’ organisation nu omkring 75 miljøkonsulenter i Sverige. De indgår i et skandinavisk netværk i Niras-koncernen på ca. 300 miljøkonsulenter.

- Sammen med AquaBiota har vi mulighed for at fortsætte og udvide vores leverancer af planlægning og tilladelsesprocesser til nye projekter sammen med vores kunder for at bidrage til den grønne omstilling, siger Betina Heron, forretningschef for Miljø & Havvind i Niras.

Niras og AquaBiota leverer en bred vifte af miljøekspertise og konsulentydelser til en mere bæredygtig samfundsudvikling og lægger vægt på at kombinere teknisk kunnen, effektive projektleverancer og god service til kunderne. Organisationerne er drevet af viden, og medarbejderne opfordres til løbende at lære nyt og udvikle deres færdigheder.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/niras-styrker-sine-havvind-kompetencer-med-opkoeb-af-svensk-raadgivningsfirma

GDPR