DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Netselskaber og brancheorganisation vil klæde energifællesskaber bedre på

Publikation skal give borgere og grupper indsigt i de tekniske og økonomiske forhold ved at danne energifællesskaber.
24. APR 2025 17.03
Energi

Netselskaber og brancheorganisation vil klæde energifællesskaber bedre på**  
Publikation skal give borgere og grupper indsigt i de tekniske og økonomiske forhold ved at danne energifællesskaber  

Østdanske netselskaber og brancheorganisationen Energifællesskaber Danmark har udgivet en ny vejledning, som skal gøre det lettere for borgere at forstå muligheder og udfordringer ved at danne lokale energifællesskaber.  

Det skriver Cerius-Radius og Energifællesskaber Danmark i en pressemeddelelse.  

– Hele grundtanken bag energifællesskaber er både grøn og god, men energifællesskaber er også en kompleks størrelse. Med denne udgivelse deler Energifællesskaber Danmark og Cerius-Radius ambitionen om at give interesserede en grundig gennemgang af sammenhængen mellem elnettet og energifællesskaber, siger Jens Fossar Madsen, der er adm. direktør i Cerius-Radius.  

Baggrunden for publikationen Sammen om elnettet er, at flere danskere vælger elektrificering frem for fossile brændsler og investerer i solceller og batterier. Det har øget interessen for energifællesskaber, hvor borgere kan dele og bruge lokalproduceret strøm.  

– Gevinsterne ved energifællesskaber er mange, og derfor oplever vi også en voksende interesse for emnet. Energifællesskaberne er en god vej til at udnytte den grønne energi lokalt, samtidig med at borgerne minimerer deres afhængighed af mere konventionelle – og ofte mindre miljøvenlige – energikilder. I Energifællesskaber Danmark betragter vi det som en kerneopgave for nuværende og fremtidige energifællesskaber at optimere brugen af det kollektive elnet og medvirke til, at Danmark får en mere omkostningseffektiv omstilling for alle brugere af elnettet, siger Morten Westergaard, forperson i Energifællesskaber Danmark.  

Udgivelsen sætter fokus på elnettets rolle i en tid, hvor elforbruget stiger, og produktionen bliver mere decentral. Netselskaberne oplever øget efterspørgsel fra både nye og eksisterende kunder, hvilket stiller krav til nettilslutning og forståelse af de tekniske og økonomiske vilkår.  

– Som netselskaber er vi underlagt klare regler, og vi kan ikke tilbyde grupper af kunder særlige tariffer eller vilkår, men det betyder ikke, at vi ikke ønsker at bakke op. I Cerius-Radius har vi således udviklet en metode for tarifering af lokale energifællesskaber, som lige nu er til godkendelse hos Forsyningstilsynet, og vi håber på, at den snart kan tages i brug til glæde og gavn for både kunderne og elnettet, fortæller Jens Fossar Madsen.  

Ifølge Energifællesskaber Danmark er det afgørende, at de lokale fællesskaber får de rette rammevilkår for at kunne bidrage aktivt til den grønne omstilling.  

– Energifælleskaber er drevet af gode ambitioner og inddrager borgerne i den grønne omstilling. Vi har en konstruktiv dialog med Cerius-Radius om, hvilke muligheder de har for at hjælpe energifællesskaberne på vej, og så lægger vi selvfølgelig et politisk pres også, så vi sikrer, at energifællesskaberne får de bedst mulige rammer. Vi mener jo, at det er i alles interesse, når elkunder går sammen om at aflaste nettet lokalt og reducere spidsbelastninger. Eller ved gøre nyt forbrug fleksibelt og placere det på tidspunkter, der er gavnlige for elnettet. På den måde kan energifællesskaber ligefrem være med til at udskyde og mindske behovet for at udbygge og forstærke elnettet, selvom samfundet bliver mere og mere elektrificeret, siger Morten Westergaard.  

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/netselskaber-og-brancheorganisation-vil-klaede-energifaellesskaber-bedre-paa

GDPR