DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Det har været et hård år for olie- og gasbranchen og således også for BP, der har måtte tage store nedskrivninger.
BP

Nedskrivninger giver BP underskud på 125 mia. kr. for 2020

Markante nedskrivninger i andet kvartal betyder, at BP kommer ud med et underskud på 125 mia. kr. Ser man bort fra nedskrivningerne er underskudet på 35 mia. kr.
2. FEB 2021 9.38

Coronapandemien har været hård for mange og således også for British Petroleum. Selskabet kommer ud med et dundrende underskud på 125 mia. kr. efter afskrivninger.

Før afskrivninger lyder tabet på 35 mia. kr. Resultatet er en stor tilbagegang i forhold til 2019, hvor BP havde et overskud på 61 mia. kr. før afskrivninger og 24,5 mia. kr. efter afskrivninger. 

- 2020 vil altid blive husket for den smerte, som COVID-19 forårsagede. Liv og levebrød blev ødelagt. Vores sektor blev også meget hård ramt. Vej- og lufttransport har været nedadgående, og det samme har oliepriserne, siger Bernard Looney, CEO hos BP. 

Set isoleret på fjerde kvartal oplevede firmaet dog en lille profit på 601 mio. kr. før afskrivninger. Et resultat, der var på niveau med tredje kvartal, som ligeledes resulterede i et lille plus.

Resultatet i fjerde kvartal efter salg og afskrivninger blev et plus på 8,6 mia kr. Det skyldes blandt andet en gevinst fra salget af BP's kemikalieforretning på 14 mia. kr.

Største tab i andet kvartal 

Det største tab kom i årets andet kvartal. Her meldte BP ud om et kvartalunderskud på 16,8 mia. dollars, cirka 103 mia. kr.

Underskuddet skyldtes, at det var her BP nedskrev aktiver for op mod 115 mia. kr. og samtidig nedjusterede forventningerne til den langsigtede oliepris med mere end 20 pct.

I andet kvartal varslede BP ligeledes fyringer af op mod 10.000 ansatte. Disse afskedigelser forventes også at få indflydelse på 2021. Således forventer BP at forøge sin gæld i første halvdel af 2021. Blandt andet på grund af fratrædelsesordninger til de afskedigede medarbejdere, men også på grund af en investering i et offshore vind joint venture med Equinor.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/nedskrivninger-giver-bp-underskud-paa-125-mia-kr-for-2020

GDPR