DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nedbrud på kabel mellem Danmark og Holland koster danskerne millioner hver dag

2. DEC 2022 14.35
Energi
Transport
Økonomi

Siden 14. november har der grundet en teknisk fejl ikke været udveksling af el mellem Danmark og Holland via det 325 km lange kabel "Cobra", som er ejet af Energinet og hollandske TenneT. Energinet anslår, at nedbruddet de første dage kostede de danske elforbrugere omkring syv mio. kr. i døgnet, da Danmark pga meget vind kunne eksportere masser af strøm, men altså ikke direkte til det hollandske marked, hvor prisen ellers var højere, skriver Ingeniøren.

Årsagen til det fortsatte nedbrud på forbindelsen mellem Danmark og Holland er, at det er en større proces at udbedre fejlen. Først skulle den lokaliseres. Det er den blevet nu. Fejlen ligger i en såkaldt muffe, der forbinder søkablet og landkablet vest for Fanø. Derfor er der nu et større gravearbejde i gang på Fanøs strand, for at udbedre fejlen. Energinet kan endnu ikke oplyse, hvornår Cobra-forbindelsen genoptager driften, og det er derfor heller ikke muligt endnu at fastslå, hvor meget nedbruddet vil koste.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at Cobra-forbindelsen så hurtigt som muligt er tilbage i drift, både for at aktørerne på elmarkedet igen kan handle strøm mellem Danmark og Holland og for at forbedre forsyningssikkerheden herhjemme, siger pressechef hos Energinet, Jesper Nørskov Rasmussen.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/nedbrud-paa-kabel-mellem-danmark-og-holland-koster-danskerne-millioner-hver-dag

GDPR