DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nature Energy afviser anklager om bagtanker bag pengedonation

25. FEB 2025 14.10
Gas
Politik

TØNDER: Nature Energy, der er ejet af Shell, og som driver 13 biogasanlæg i Danmark, donerede i foråret 2024 100.000 kr. til foreningen Bæredygtig Fremtid. Donationen faldt sammen med, at selskabet kort efter fremlagde planer om et nyt biogasanlæg ved Vester Terp. Kommunalbestyrelsesmedlem Allan Svendsen (DF) stiller spørgsmål ved sammenfaldet og kalder det "højest besynderligt", at en virksomhed uden for kommunen vælger at støtte en lokal forening uden nogen umiddelbar modydelse. Nature Energys Vice President of Business Development Ulrik Vestenbæk afviser kritikken. Det skriver JydskeVestkysten.

"Donationen er givet som en startkapital, som foreningen kan bruge til at opbygge sin organisation og iværksætte initiativer i samarbejde med de cirka 30 lokalforeninger, der understøtter bosætning, forbedrer levevilkårene og styrker den lokale økonomi. Baggrunden for vores donation er et ønske om at understøtte en lokal dialog om, hvordan vi skaber plads til både energiomstilling og lokalsamfund, men vi har ingen indflydelse på, hvordan foreningen udmønter sine aktiviteter, skriver Ulrik Vestenbæk i en skriftligt svar til mediet.

Foreningen Bæredygtig Fremtid er en del af den såkaldte Tønder-model, der skal understøtte opstilling af op til 125 vindmøller og 1600 hektar solcelleanlæg i Tønder Kommune. Foreningen håndterer økonomiske midler fra projektejere, der frivilligt ønsker at støtte lokalområderne. Ankestyrelsen har tidligere kritiseret Tønder-modellen og vurderet, at kommunen handler i strid med planloven ved at opfordre projektansøgere til at bidrage til en udviklingsfond. Kommunen må ikke modtage modydelser i forbindelse med byggeansøgninger, lyder vurderingen. Det er endnu uvist, hvilke konsekvenser Ankestyrelsens vurdering får for kommunens energisatsning. Nature Energy har i dag to projekter under udvikling i Tønder Kommune.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/nature-energy-afviser-anklager-om-bagtanker-bag-pengedonation

GDPR