DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Arbejdet med den nye multifunktionskaj i Rønne Havns Vesthavn skrider frem, og de første skibe ventes at kunne lægge til i august.
Rønne Havn.

Multifunktionskaj i Rønne bliver klar til skibe i august

De første 300 meter af den nye kaj ventes at kunne modtage skibe om få måneder.
16. APR 2025 14.51
Erhverv
Havne
Research & Development
Østersøen

Arbejdet med den nye multifunktionskaj i Rønne Havns Vesthavn skrider frem, og de fysiske rammer begynder at tage form. Der etableres bl.a. ledningsføringer til vand, el og spildevand, som skal sikre forsyning til de skibe, der fremover lægger til kaj. Det skriver Rønne Havn i en pressemeddelelse.

Et centralt element i byggeriet er installationen af en stor spildevandstank, som skal sikre korrekt og miljømæssig håndtering af affaldsvand fra skibene. På kajen er arbejdet med betonkantbjælken i gang. Den støbes oven på spunsvæggen og bliver fundament for både pullerter og fendere. Inde i baglandet etableres desuden to stormpullerter, der skal sikre fortøjning af større fartøjer i vanskeligt vejr.

– Det går rigtig godt fremad, og ikke mindst det gode vejr har gjort, at vi er kommet langt på kort tid. Der er god energi i projektet, og vi glæder os meget til at se den færdige multifunktionskaj blive taget i brug, siger projektchef for MT Højgaard Michael Dalsgaard Sørensen, der er projektchef i MT Højgaard.

Hvis tidsplanen holder, vil de første 300 meter af kajen kunne modtage skibe fra august. Indtil da benyttes Kaj 31 og 32 i Sydhavnen som midlertidig krydstogtskaj. Krydstogtsæsonen begynder den 30. april med første anløb.

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/multifunktionskaj-i-roenne-bliver-klar-til-skibe-i-august

GDPR