Godkendelsen af den næste EU-Kommission er trukket så længe ud, at Ursula von der Leyen ikke har sit nye hold på plads, når amerikanerne tirsdag vælger enten Kamala Harris eller Donald Trump som ny præsident.
Nu er EU-Parlamentet under massivt pres for at give grønt lys til Dan Jørgensen og de øvrige kandidater, så de kan begynde arbejdet senest 1. december.
Læs mere herunder:
*Efter valget i 2019 blev tre kandidater afvist. Hvem er i farezonen denne gang?
Det er især de to højrefløjskandidater Raffaele Fitto, udpeget af Italiens premierminister, Giorgia Meloni, samt Ungarns Olivér Várhelyi, udpeget af Ungarns regeringsleder, Viktor Orbán, der bliver anset for at være mest i farezonen.
Ingen af dem er på papiret dårligt kvalificerede. Ungareren er allerede medlem af EU-Kommissionen, og den italienske kandidat har både været medlem af EU-Parlamentet og været europaminister for Italien.
Men socialdemokraterne i EU-Parlamentet har sammen med de liberale, de grønne og venstrefløjen i valgkampen truet med at trække støtten til von der Leyen, hvis hun normaliserer samarbejdet med Meloni og højrefløjen.
* Hvorfor ser det alligevel ud til, at alle kandidater bliver godkendt?
Det er der to grunde til. Von der Leyens borgerlige EPP-gruppe har for det første flertal til begge sider.
Det betyder, at hvis venstre side i parlamentet eksempelvis vælter Fitto eller Várhelyi fra højrefløjen, kan højre side i parlamentet gøre gengæld.
Den socialdemokratiske S&D-gruppe er særligt sårbar, fordi Spaniens kandidat, Teresa Ribera, ligger sidst i rækken af høringer. Hun er udset til en magtfuld post som ledende næstformand i EU-Kommissionen. Hvis højrefløjen vil tage hævn for eksempelvis en afvisning af Olivér Várhelyi, er Ribera udsat.
Samtidig kan et bittert opgør nu blive indledningen på et tættere samarbejde mellem EPP og højrefløjen. Præcis det, som socialdemokraterne, de liberale, de grønne og venstrefløjen ønsker at undgå.
For det andet er tiden til politiske drillerier løbet fra EU-Parlamentet. Der ser allerede nu ud til at gå knap seks måneder fra valget til EU-Parlamentet i juni til EU's udøvende magt er på plads igen.
Det er lang tid - særligt set i lyset af, at der både er krig i Ukraine og Mellemøsten, samt at Trump måske bliver præsident igen. Hvis Trump vinder, ventes han at sætte toldmure op over for EU og udfordre støtten til Ukraine. Det vil kalde på et hurtigt EU-modsvar.
Trækker EU-Parlamentet processen længere ud ved at afvise landenes kandidater, kan det for alvor føre til kritik af splittelse og navlepilleri i Bruxelles. En Trump-sejr kan med andre ord hjælpe kandidaterne det sidste stykke over målstregen.
Samtidig er det reelt nyttesløst at afvise Várhelyi eller Fitto. For Orbán eller Meloni vil i så fald blot indstille en anden kandidat, som måske er mindre kvalificeret.
Der er også risiko for, at Orbán vil slå tilbage ved at trække tiden med at udpege en afløser. Det vil kunne udskyde den nye EU-Kommission på ubestemt tid.
* Hvad er de største udfordringer for Dan Jørgensen?
Dan Jørgensen anses for at være et sikkert kort blandt kandidaterne. Han har selv siddet i EU-Parlamentet og dermed demonstreret, at han tager parlamentets arbejde alvorligt. Samtidig har han flere års ministererfaring med det område, han er udset til at varetage.
Dan Jørgensens udfordring kan dog blive, at han som dansk minister har talt imod atomkraft. Atomkraft er helt afgørende for store EU-lande som Frankrig, der får mere end 70 pct. af sin strøm fra atomkraft.
Derfor skal Dan Jørgensen gøre det klart, at han alene har udtalt sig som dansk minister, men nu som EU-kommissær loyalt vil kæmpe for adgang til atomkraft for de EU-lande, der ønsker det.
Den danske kandidat skal også forsøge at give en god forklaring på, hvordan han vil øge adgangen til billige boliger i EU. Det er den socialdemokratiske gruppe, der har presset på for at gøre det til et selvstændigt fokusområde. Reelt har Dan Jørgensen dog meget begrænset adgang til at gøre noget på EU-plan.
Skulle det mod forventning gå galt for ham tirsdag, kan Dan Jørgensen blive indkaldt til en ny høring.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
