DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Millioner skal sikre Bornholms plads på havvindlandkortet

Et offentlig-privat konsortium har som mål at gøre Bornholm til nationalt og internationalt centrum inden for udvikling og test af grøn energi.
4. FEB 2022 14.00
Offshore
Økonomi

Bornholm skal være Østersøens og Danmarks fyrtårn for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller. Sådan lyder det fra et bredt konsortium med en række offentlige og private aktører, der står bag Erhvervsfyrtårn Bornholm i en pressemeddelelse. Konsortiet har fået støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at opnå det mål.

Bag konsortiet står Siemens Gamesa, Ørsted, Haldor Topsøe, Skovgaard Invest og Danfoss samt en række offentlige aktører, klynger og videninstitutioner: Bornholms Regionskommune, DTU, Rønne Havn, Bornholms Energi og Forsyning, den lokale erhvervshusfilial samt klyngerne MARLOG, Digital Lead og Energy Cluster Denmark.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter konsortiet med 27,2 mio. kr. fra REACT-EU. Bestyrelsen udbetaler i alt 595 mio. kr. som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams. Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende år.

Fyrtårnsprojektet omfatter en række større hovedaktiviteter og mange mindre projekter, som skal rulles ud i løbet af 2022 og 2023. Det mest markante er det nationale center for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller. Ambitionen med centret er, at det skal være nationalt og internationalt knudepunkt for grøn energi og trække aktører, aktiviteter og investeringer inden for grøn energi til Bornholm. 

Store erhvervsmuligheder

Borgmester for Bornholms Regionskommune, Jacob Trøst (K), som leder konsortiet forventer at projektet vil åbne flere erhvervsmuligheder for Bornholm.

- Vi skal udnytte vores status som energiø og vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling. Både på kort og langt sigt rummer fyrtårnsprojektet aktiviteter, der vil give virksomhederne muligheder for at skabe omsætning og arbejdspladser. Og arbejdet starter med at udarbejde en køreplan for implementeringen af Bornholm som Østersøens centrum for havvind-energi, siger han. 

Derudover vil projektet på Bornholm bl.a. have fokus på at fremme Bornholm som Østersøens grønne transporthub. Generelt har projektet sat sine mål op efter de anbefalinger, som det regionale vækstteam for Bornholm i efteråret anbefalede at fokusere på.

- Alle anbefalinger er bragt på banen med ansøgningen fra konsortiet, og det er meget imponerende, siger Dorte Zacho Martinsen, der deltog i vækstteamet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/millioner-skal-sikre-bornholms-plads-paa-havvindlandkortet

GDPR