
Microsoft og Ørsted har tidligere indgået en aftale om, at Microsoft køber 2,67 millioner tons CO2-fjernelse fra Asnæsværket. Onsdag har de to parter udvidet den aftale, således at it-giganten over en ti-årig periode køber yderligere 1 million ton CO2-fjernelse. Denne million ton ekstra CO2 skal dog fanges på Avedøreværket. Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.
CO2-fangst og -lagringsprojekterne på Asnæsværket og Advedøreværket er en del af ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, som i maj 2023 blev tildelt en 20-årig kontrakt af Energistyrelsen og som forventes at blive sat i drift i starten af 2026.?
Avedøreværket fyrer med halm, som omdannes til el og fjernvarme. Ved at fange CO2 fra biomassefyrede kraftvarmeværker og lagre det i undergrunden er det muligt ikke kun at reducere, men også at fjerne CO2 fra atmosfæren og dermed skabe negative udledninger.
- Udvidelsen af vores samarbejde med Microsoft understreger vores fælles vision om en bæredygtig fremtid. Ved at kombinere Ørsted ekspertise inden for biomassebaseret fangst og lagring af CO2 med Microsofts ambition om at reducere virksomhedens CO2-aftryk viser vi, hvordan strategiske relationer kan accelerere den grønne omstilling, siger Ole Thomsen, Senior Vice President og chef for Ørsteds kraftværksforretning.
Samarbejdet mellem Ørsted og Microsoft vil spille en afgørende rolle i udviklingen af ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, da biomassebaseret CO2-fangst og -lagring stadig befinder sig på et tidligt udviklingsstadie. Selvom projektet blev tildelt støtte fra Energistyrelsen, var indtægter fra salg af CO2-kreditter medregnet i investeringsbeslutningen og derefter også i det tilbud, der blev indsendt via den danske støtteordning, hvor der blev lagt stor vægt på konkurrencedygtige bud med den laveste støtte pr. ton.
For Microsoft er samarbejdet endnu et eksempel på en aftale om at fjerne CO2 i stor skala, der understøtter virksomhedens ambition om at være CO2-negativ i 2030.?
- Vi er stolte over endnu en gang at kunne offentliggøre en skelsættende aftale med Ørsted, som både er banebrydende inden for ansvarlig udvikling af CO2-fjernelse i Danmark og samtidig er med til at understøtte omstillingen til et CO2-neutralt energisystem. For at nå klimamålene er det nødvendigt, at vi omsætter grundig planlægning til hurtig handling – og Ørsted er fortsat en værdifuld samarbejdspartner, når vi skal føre store idéer ud i livet, siger Brian Marrs, Senior Director og chef for Microsofts aktiviteter inden for energi og CO2-fjernelse.
Ørsted vil årligt opsamle 280.000 tons biogen CO2 fra Asnæsværkets træflisfyrede blok, mens der årligt vil blive opsamlet 150.000 tons biogen CO2 fra den halmfyrede blok på Avedøreværket.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.