
På trods af store danske ambitioner om mere VE til lands, blev der sidste år kun opført en kommerciel vindmølle på land sidste år. Anderledes står det til i vores naboland mod syd. I Tyskland er man nemlig på vej mod en ny rekord i 2024.
Således har tyskerne i perioden fra januar til maj godkendt 3.144 MW landvind, hvilket er over 700 MW flere godkendelser sammenlignet med de første fem måneder af 2023. Det fremgår af tal fra det tyske fagagenturet for vindenergi på land.
Tallene fra Tyskland vækker misundelse hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark.
- Tyskland har på under et halvt år snart godkendt lige så mange megawatt vindmøller, som vi har i hele Danmarks bestand af kommercielle vindmøller på land. Der er vind under vindmøllevingerne, når det gælder godkendelse af tyske landvindsprojekter, og i øjeblikket kan vi kun kigge misundeligt mod grænsen og håbe, at Danmark hurtigst muligt kommer op i det samme gear, udtaler Martin Voergaard, konsulent i Green Power Denmark, til erhvervsorganisationens hjemmeside.
Sideløbende med det rekordhøje antal nye godkendelser har tyskerne foreløbig installeret 1.083 MW landvind i 2024. Til sammenligning består Danmarks samlede flåde af kommercielle vindmøller af cirka 4.800 MW. Ved udgangen af 2023 havde Tyskland en samlet kapacitet på 61 GW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.