Medier: Lækkede dokumenter afslører stor risiko ved skyggeflåden

Når olieskibe, som Rusland bruger til at omgå sanktionerne, sejler gennem Danmark, er det med forsikringspapirer, der måske ikke dækker. Det betyder, at hvis de gamle, nedslidte skibe ender i en ulykke, kan Danmark ende med en enorm regning.

Danwatch og Financial Times er kommet i besiddelse af lækkede dokumenter, der viser, at det russiske selskab Ingosstrakh forsikrer skibe fra den såkaldte skyggeflåde, som Rusland bruger til at sejle olien ud i verden.

Men i selskabets forsikringskontrakter har de samtidig en ”sanktionsklausul”, som betyder, at de kan annullere dækningen, hvis skibene bliver taget i at bryde sanktioner.

Men formålet med skyggeflåden er netop at bryde sanktionerne, og derfor kan det betyde, at tankskibene står helt uden forsikring i tilfælde af en ulykke, advarer Michelle Bockmann, chefanalytiker hos Lloyd’s List Intelligence. Forsikringsaftalerne kan i Bockmanns ord derfor være “meningsløse”.

- Det udgør alvorlige miljø- og sikkerhedsrisici i knudepunkter, hvor russisk olie sendes, eksempelvis danske farvande og Den Engelske Kanal, som er internationale ruter, hvor disse tankskibe sejler igennem dagligt, siger hun.

Professor: Danmark er i særlig risiko

Professor i søret ved Syddansk Universitet, Kristina Siig, mener ligeledes, at Danmark er i særlig risiko.

- Det er Danmark, der betaler den største risiko i Europa for sanktionerne. På grund af vores geografi, og hvor befærdet vores lavvandede stræder er, siger Kristina Siig.

18 skibe er indtil nu blevet taget for at bryde sanktionerne, mens de ifølge Lloyd’s List Intelligence i samme periode havde Ingosstrakh-forsikring.

Ingosstrakh afviser kritikken over for Danwatch og Financial Times og henviser til, at sanktionsklausulen er standard i alle store forsikringsselskabers politikker. De forbeholder sig retten til at annullere alle aftaler, der på nogen måde kan udsætte dem for “sanktioner eller skade mod vores ry”.

Olieeksport giver Rusland milliardindtjening

Rusland tjener stadig langt mere på olieeksport, end Vesten havde håbet efter indførelsen af sanktionerne. I 2023 tjente de ifølge landets finansministerium over 700 mia. kr. på olie. Samtidig forventer Rusland en stigning i 2024.

Fra 1. december 2023 til 28. februar i år sejlede 191 olieskibe fra Rusland gennem Danmark ifølge dataanalysefirmaet Kpler. Af disse havde 140 af skibene ikke nogen forsikring fra de anerkendte, vestlige forsikringsselskaber, som ellers forsikrer mellem 90 og 95 pct. af verdens olieskibe.

Det har allerede været tæt på at gå galt.

De danske farvande er ifølge eksperter i høj risiko for ulykker med olieskibe, fordi der er så stor trafik. Samtidig er skyggeflådens skibe gamle, og hvis de ikke vedligeholdes, udgør den en endnu større fare.

Da skyggeskibet Canis Power fik motorstop ved Langeland i maj 2023, måtte danske myndigheder stige ombord på skibet, mens andre olieskibe knebent sejlede mellem Canis Power og kysten, der lå få hundrede meter væk. Skibet lå stille i seks timer.

Inspektionsdata fra Rusland viser, at man under en officiel inspektion kort efter fandt 11 fejl i skibet, hvor de mest alvorlige var i dets olietanke, nødstrømssystemer og brandslukningssystem.

Rigsrevisionen: Danske olieberedskab er "meget utilfredsstillende"

Samtidig vurderer Rigsrevisionen i en rapport fra 24. januar, at danske myndigheders kompetencer til at håndtere et olieudslip i havet er “meget utilfredsstillende”.

- Danmarks søterritorium ligger strategisk vigtigt for den internationale søtrafik, og adskillige skibe sejler gennem vores stræder hver dag. Den store mængde skibstrafik øger risikoen for ulykker og hændelser med olieudslip, siger lektor i søret hos SIMAC-instituttet i Svendborg, Philip Max Cossen.

Udenrigsministeriet oplyser, at danske myndigheder er i “løbende og fortrolig” dialog med deres partnere i andre lande, hvor man diskuterer mulighederne for at styrke sanktionerne.

amp