DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Adm. direktør i Danske ByggecentrePalle Thomsen opfordrer til øget fokus på energieffektivisering som en del af Danmarks grønne omstilling.
Privat foto

Manglende bud på havvindmølleparker kræver bredere energistrategi

Regeringen bør prioritere energieffektivisering på linje med energiproduktion, lyder det fra Danske Byggecentre.
6. DEC 2024 10.19
Energi
Research & Development
Udbud

Fraværet af bud på de udbudte havvindmølleparker i Nordsøen viser behovet for en mere balanceret tilgang til Danmarks grønne omstilling. Det skriver Danske Byggecentre i en pressemeddelelse.

– Den energi, vi ikke bruger, er både den billigste og grønneste. Vi er nødt til at udnytte energien mere effektivt, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre.

Ved at investere i energieffektivisering kan Danmark mindske presset på energiforsyningen, reducere afhængigheden af russisk gas og opnå CO2-reduktioner hurtigt og omkostningseffektivt. Tiltag som isolering af bygninger, udskiftning af vinduer og forbedring af varmesystemer kan samtidig skabe lokale arbejdspladser og sænke energiregningen for boligejere.

– Den manglende interesse for havvindmølleparkerne understreger, at vi ikke kan basere vores grønne omstilling på produktion alene. Energieffektivisering skal højere op på den politiske dagsorden, siger Palle Thomsen, der er adm. direktør i Danske Byggecentre.

Hvis Danmark skal nå sine klimamål, kræver det en strategi, der både styrker klimakampen og sikrer en robust energiforsyning.

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/manglende-bud-paa-havvindmoelleparker-kraever-bredere-energistrategi

GDPR