Koncernen bag Malik Supply A/S med hovedsæde i Aalborg, der siden 1989 har leveret brændstof til særligt den maritime industri, har i de seneste år haft vind i sejlene. Den medgang satser selskabet nu på at booste med ansættelsen af tre ny medlemmer i selskabets direktion.
De nye medlemmer er kendte ansigter i koncernen, og Anders Jensen har således fungeret som COO i Malik Energy A/S siden 2020, hvor også Kristian Nielsen fik funktionen som CCO i Malik Supply A/S. Lotte Fuglsang Duhn er ligeledes hentet ind fra Malik Supply A/S, hvor hun har været CFO siden 2019.
De tre nye direktører vil sammen med CEO Steen Møller udgøre den fremtidige koncerndirektion og dermed være ansvarlig for koncernens transition mod levering af CO2-reducerende brændstoffer under strategien ”Power to Grow”:
- Jeg er stolt over at kunne præsentere et ambitiøst hold med tre erfarne direktører, der har stærke kompetencer inden for hver sit felt og kender koncernen indefra. Vi har en strategisk målsætning om at være fremtidens førende leverandør af CO2-reducerende brændstof, og jeg er ikke i tvivl om, at Anders, Kristian og Lotte er de rette til at føre os derhen, lyder det fra CEO i Malik Supply og Malik Energy, Steen Møller.
Koncernens transition sker i tæt partnerskab med finske Neste, som er førende global leverandør af biobrændstoffer
For at understrege den strategiske udvikling skifter Nordic Marine Oil A/S desuden navn til Malik Energy A/S. Navneskiftet markerer en samlet identitet på tværs af koncernens selskaber med Malik som centrum, hvor fokus samtidig flyttes fra olieprodukter til flydende energi, og forretningsområdet udvides fra den maritime sektor i Danmark og Nordatlanten til på sigt at omfatte hele erhvervslivet på det globale marked.
- Det nye navn er et udtryk for, at vi står sammen, vokser og bevæger os i samme retning, det vil sige mod fremtidens behov for brændstof med lavere CO2-udledning. I den forbindelse løfter vi blikket mod flere forskellige sektorer i det globale marked og følger med udviklingen fra olie til nye former for flydende brændstof og energi, der belaster klimaet mindre. Derudover styrker vi samarbejdet både internt mellem vores egne selskaber og eksternt med vigtige partnere som eksempelvis Neste, der har samme målsætning som os, siger Steen Møller.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.