DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Boreriggen Mærsk Invincible ligger i midten af Nordsøen, i farvandet mellem de Britiske Øer, Norge og Danmark.
Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Ny fyringsrunde:
Maersk Drilling vil fyre op mod 170 ansatte

Lave oliepriser rammer Maersk Drilling, der tjener penge på at leje olierigge- og skibe til oliebranchen
7. MAJ 2020 13.48

Maersk Drilling, der udlejer borerigge til oliebranchen, vil afskedige 150-170 ansatte. Det vil primært berøre ansatte på hovedkontoret i Kongens Lyngby og kontorer rundt i verden. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Drilling er hårdt ramt af de lave oliepriser, fordi kunderne - de store olieselskaber - holder igen med at investere i at lede efter ny olie. De sværere udsigter betyder, at det danske selskab forventer et ringere resultat i år, end der tidligere var forventet.

Nu venter selskabet et driftsoverskud før af- og nedskrivninger på 250-300 mio. dollar. Ved indgangen til året var forventningen 400-450 mio. dollar.

Det er anden gang på halvanden måned, at Maersk Drilling nedjusterer forventningerne til 2020, ligesom det er den anden fyringsrunde, der bliver annonceret, på to uger.

I slutningen af april varslede selskabet, at det ville skære bemandingen med 250-300 stillinger i Nordsøen.

Ved indgangen til året var Maersk Drilling 2850 ansatte. Det tal kan falde med op mod 500 - afhængig af hvor mange selskabet i sidste ende skiller sig af med.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/maersk-drilling-vil-fyre-op-mod-170-ansatte

GDPR