
Maersk Drilling administrerende direktør, Jørn Madsen, har fået en advarsel af selskabets bestyrelse, fordi han i foråret 2021 råbte af en af en kvindelig underordnet. Overfusningen fik flere med arbejdere til at fortælle om episoden til Maersk Drillings whistleblower-ordning, skriver Finans.
Indberetningerne beskrev at den kvindelige ansatte blev overfuset umiddelbart efter hun var blevet afskediget. Indberetningerne førte til en ekstern advokatundersøgelse foretaget af advokatfirmaet Norrbom Vinding. Her blev det dog vurderet, at der ikke var grund til ansættelsesmæssige konsekvenser for Jørn Madsen, som derfor slap med en advarsel.
"I begyndelsen af 2021 tabte jeg hovedet og fik talt alt for hårdt til en medarbejder. Det var absolut ikke i orden, og jeg gav kort efter en uforbeholden undskyldning til den pågældende medarbejder. Den vil jeg gerne gentage: Jeg beklager dybt min opførsel i situationen. Jeg fik helt berettiget en advarsel, som jeg tager og har taget meget alvorligt," lyder det i en skriftlig kommentar fra Jørn Madsen.
Jørn Madsen har været CEO for Maersk Drilling siden 2015, han har været tilknyttet Maersk i forskellige stillinger siden 2001. Maersk Drilling meldte fredag ud, at man øger forventningerne til regnskabsåret 2021.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.