DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

MacArtney vinder sag mod ex-medarbejdere om misbrug af forretningshemmeligheder

Virksomheden har vundet sag mod to tidligere medarbejdere, som havde stjålet forretningshemmeligheder og etableret en konkurrerende virksomhed i det skjulte, mens de arbejdede for MacArtney.
11. MAR 2022 9.50
Offshore
Økonomi

MacArtney A/S, der er førende inden for udvikling og fremstilling af undervandsteknologi, har vundet en sag i Voldgiftsretten mod to tidligere medarbejdere om tyveri af forretningshemmeligheder. Det oplyser MacArtneys advokatselskab Mazanti-Andersen i en meddelelse. MacArtney havde tidligere politianmeldt sagen, men indgik forlig i den civile retssag for hurtigere at kunne få afklaret erstatningsansvaret i voldgiftsretten. 

Sagen startede efter at nogle af MacArtney A/S' kunder i 2020 kontaktede virksomheden, da de undrede sig over, at de fik henvendelser fra to personer, der var kendt som medarbejdere hos og for MacArtney, men som nu tilsyneladende repræsenterede en nystartet og konkurrerende virksomhed.

Det fik MacArtney til at beskylde de to for at have stiftet en række virksomheder baseret på kundeoplysninger, tegninger, manualer og andet, som tilhørte MacArtney og andre samarbejdspartnere. MacArtney frygtede, at deres handlinger i værste fald havde kostet virksomheden i et tocifret millionbeløb.

Medarbejderne blev bortvist og computere konfiskeret, ud fra data på computerdata kunne MacArtney indhente beviser for et massivt misbrug af forretningshemmeligheder og den konkurrerende virksomhed. 

"Efter bevisførelsen (i voldgiftsretten red.) om MacArtneys forretningsområder og de udøvede konkurrerende aktiviteter, fik MacArtney medhold i samtlige 15 krænkelser, som sagen omfattede. Alle tre voldgiftsdommere var enige om, at der var tale om massive krænkelser, og på grund af krænkelsernes samlede grovhed blev MacArtney tilkendt et betydeligt beløb i form af konventionalbøder", skriver advokatselskabet om afgørelsen.

Voldgiftsretten lagde blandt andet til grund, at den konkurrerende virksomhed byggede på MacArtneys forretningskoncept, og anså det for en særdeles skærpende omstændighed, at der var sket slavisk kopiering af MacArtneys materiale, herunder i virksomhedspræsentationer, forretningsbeskrivelser og kundereferencer.

Erstatningens størrelse bliver ikke oplyst.

 

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/macartney-vinder-sag-mod-ex-medarbejdere-om-misbrug-af-forretningshemmeligheder

GDPR